Home > > Adele Arini - Kunsten at heale jeres liv - 19. maj 2018

Fader Gud - Kunsten at heale jeres liv (The Art of Healing Your Life) - Adele Arini - 19. maj 2018



Mine børn

Jeg elsker jer alle meget højt. Og nu er det virkelig tid for jer alle at elske jer selv mere. Det er tid for jer at forelske jer i livet. At elske jeres liv. At gå videre i dette store eventyr, som er jeres liv, på måder, som vil bringe jer den største glæde, passion, opfyldelse og ubegrænset overflod. At dette snart skal tilflyde jer med perfekt lethed, ro og fred. Tiden med at kæmpe ”for livets opretholdelse” eller ”for at få enderne til at mødes” er meget snart OVRE! Nu er det tid for, at stor overflod flyder ind i alle aspekter af jeres liv, og I behøver blot at åbne jer for og tillade jer selv at være ”i flowet”.

Det er tid for jer at modtage ”beviset” på min kærlighed til jer. Ikke at jeg nogensinde har følt behov for at bevise mig selv over for jer på nogen måde, men jeg kender hver eneste af jer her. Jeg har hørt hver eneste tanke, og hver eneste klage, I nogensinde har haft over Gud og/eller over Livet.

Det er tid for jer at huske én enkelt sandhed. Før fødslen havde I indvilliget i at komme her. Med andre ord var I den, der: ønskede og valgte at være her. I havde valgt jeres egne livsoplevelser. I havde valgt jeres familie og venner; skuespillerne og skuespillerinderne, som vil spille en mindre/større rolle i jeres liv.

Det betyder, at INTET nogensinde sker tilfældigt. Alt til stede i jeres liv er der på grund af jeres frekvenser (dvs. summen af alle jeres tidligere og nuværende tanker, ord, følelser og handlinger). I havde orkestreret og bevidst, eller ubevidst, inviteret mennesker/skabt udfordringer og tiltrukket dem til jeres liv: til dels på grund af jeres egen Højere Plan.

Planeten Jorden er blot en stor legeplads; en gigantisk scene, hvor I alle kan ”spille” de roller, I havde valgt at spille. Nogle af jer havde valgt at spille rollen som en, der blev født af rige forældre, eller af fattige forældre. Nogle af jer havde valgt at blive mentalt, fysisk eller emotionelt syge. Nogle af jer havde valgt at blive en succes, eller en fiasko senere i livet (pr. jeres egen definition). Nogle af jer havde valgt rollen som en, der kæmper med en alvorlig livstruende sygdom. Nogle af jer er her for at hjælpe det Menneskelige Kollektive med at vågne op og være ankermænd af højere dimensionelt Lys. Nogle af jer havde besluttet at hjælpe med at vække det Menneskelige Kollektive ved at vælge at være ”ofre” i en eller anden af mange frygtelige hændelser, som der rapporteres om i mainstream nyhederne. Nogle af jer er her for at spille rollen som en, der lever i Mørket, eller som en, der var hjernen bag disse forfærdelige hændelser. Eller måske er I en, der ganske enkelt har valgt at være spirituelt sovende og aldrig har til hensigt at vågne op i dette liv; med andre ord en, der ingen interesse har i at skabe/manifestere 5D Jorden.

Ligegyldig hvilken tidsperiode på 3D Jorden I har valgt at blive født ind i, vil I altid have den frie vilje til at vælge, hvad I gerne vil: gøre, være, have og opleve i løbet af jeres fysiske eventyr her.

Forud for jeres fødsel på planeten, er det, som om alle sjæle må vælge at bære en hvid maske eller en sort maske for at symbolisere den mulige livsvej, I vil gå ad senere som voksen – når I er gamle nok til at vide bedre; når I er gamle nok til at blive holdt ansvarlige: for jeres handling og for alt/alle, der er i jeres liv.



Med andre ord kan I vælge at ”spille” rollen som en, der lever i Mørket i en overvejende ”Lysere” tidsperiode eller rollen som en, der lever i Lyset i en overvejende ”Mørkere” tidsperiode.

Til de af jer, der ikke har læst Sanandas budskab gennem Adele med titlen ”At favne mørket” (”Embracing the dark”), vær venlig at læse det snart for at få en dybere forståelse af sjæle, der vælger at spille Mørkets roller, og for at være virkelig vidende om den højere dimensionelle visdom, der deles her i dag.

I alle små og store ”dramaer”, der dagligt konstant udspiller sig på Planeten Jorden, (mellem inkarnerede sjæle, der har valgt Lyset over for de af Mørket) sker ingen af disse dramaer tilfældigt. Alt var planlagt og indvilliget i af alle involverede i pågældende situation. Med andre ord er ingen nogensinde et offer! I er aldrig et offer for jeres livsvilkår.

Disse evige ”kampe” (også kendt som Dualitet), som udspiller sig mellem Mørket og Lyset i lavere dimensionelle civilisationer, vil kun ende, efter disse sjæle er vendt tilbage til Kilden/Gud. Tilbage til Enheds-/Forenet Bevidsthed med ALT, DER ER. Jordens frekvenser øges dagligt og snart vil kun de sjæle, der har valgt at vende tilbage til Lyset/Kærligheden, som er deres Sande Natur, være i stand til at modstå den stigende intensitet af Guddommeligt Lys på Gaias planetariske krop.

Med andre ord kan kun de sjæle, der har valgt at bære en hvid maske i indeværende inkarnation, blive på Jorden, mens planeten højnes i vibrationer, og vende tilbage til deres Lysere, Højere Dimensionelle krop. Alle resterende sjæle, der har valgt ikke at stige op (ikke at vågne spirituelt) i dette liv, hvad end grunden er, vil til sidst vælge at forlade planeten. Deres frie vilje bliver altid støttet og respekteret af alle i Himlens kompagni. Når de er gået over til ånd, kan disse sjæle så fortsætte deres fysiske eventyr; og udspille deres lavere dimensionelle roller/dramaer på en anden planet, som har en tilsvarende frekvens som på den gamle 3D Jord.

Det er tid for jer alle at vende tilbage til Lyset, at vende tilbage til Kærlighed. At vende tilbage til Min kærlige favn og være HJEMME igen, på den ene eller den anden måde. Hjemme hos jeres Højere Dimensionelle Lysere krop, som er jeres begyndelse; jeres sande oprindelse og endelige destination.

Jeg ER Alfa og Omega; Begyndelsen og Slutningen. I kom fra Mig og I vil altid vende tilbage til Mig, ved slutningen af hver eneste af jeres fysiske inkarnationer på hvilken som helst planet, jeres Højere Selv havde besluttet at komme til. I kom fra Enhed og I vil vende tilbage til Enhed på det perfekte Guddommelige Tidspunkt, som I altid vil vælge for jer selv.

Forestil jer, at Gud er havet. Og hvis en ville øse havvand op i en fysisk beholder, fx et glas/en kop, gør det vandet i beholderen til at være mindre af havet, blot fordi det nu er indeholdt i en fysisk beholder? På lignende måde er jeres prægtige Ånd et andet udtryk af Mig selv. Der er et uendeligt antal af sjæle, som jeg skabte til væren, så jeg kan opleve forskellige aspekter af Mig selv gennem hver eneste af jer, mine elskede børn.

I havde alle valgt at bebo et fysisk hylster i form af en menneskelig krop på planeten Jorden, så I kan opleve, skabe, lege, lære og kende jer selv som de kraftfulde, guddommelige skaber Guder/Gudinder, I virkelig er i Ånden.

”JEG ER JER OG I ER MIG; VI ER ÉT” er ikke kun en kliché, som I har hørt så ofte. Det er en bogstavelig og energetisk Højere Sandhed, som er basis; fundamentet til al Liv. Der er intet, der IKKE er Gud. ALT ER GUD og det inkluderer alle sjæle, der for tiden spiller Mørkets rolle.

Når I er begyndt at forstå skønheden i Skabelse, skønheden i Dualitet, vigtigheden af den tredje dimensionelle spirituelle ”Skole”, som I har gået i hele livet, så vil I vide, at I er kommet meget langt i jeres spirituelle evolution.

Hvis I er blandt dem, der kan: acceptere, værdsætte og være taknemmelig for alt, der sker på planeten Jorden lige nu, både det gode og det onde, for det, det er, så er I meget tæt på at blive jeres Højere Selv på enhver måde. Det er en indikation på, at jeres spirituelle opvågningsproces er tæt på at være fuldført og I vil snart være legemliggørelsen af Kristusbevidsthed, hvor end I går.

Med andre ord, hvis:

1) I kan betragte alt det, der sker i verden lige nu gennem Kærlighedens øjne og altid uden fordømmelse,

2) I kan “være i verden, men ikke af den”;

3) I kan betragte alle dramaerne gennem en upartisk betragters øjne (velvidende, at alt udspiller sig, som det er meningen, det skal; fordi skuespillerne og skuespillerinderne i disse dramaer har valgt at være med og har tiltrukket disse omstændigheder til deres eget liv. Velvidende, at kun de alene har kraften til at: ændre deres eget liv eller tiltrække bedre oplevelser til deres liv).

4) I tillader intet at forstyrre jeres fred, jeres ro, jeres måde at være på (hvert eneste øjeblik hver eneste dag);

5) I konstant udstråler Ubetinget Kærlighed og Medfølelse til alle, I møder i løbet af jeres dag;

så vil I UDEN MINDSTE TVIVL VIDE, at I har nået jeres destination.



I er blevet Mester i jeres Liv og en meget kraftfuld Skaber, som alle I, der læser dette, har sat jer for at blive. I har været ”oplyste” og har med succes nået et højt niveau af spirituel mestring, hvor I ved, at ALT ALTID ER GODT og ALT ALTID ER, SOM DET SKAL VÆRE.

Destinationen (Nova Gaia/5D Jorden) er faktisk ikke grunden til, hvorfor I alle har besluttet at inkarnere en masse på denne planet. I er kommet fra mange forskellige højere dimensionelle civilisationer. I er alle kommet fra Himlen; fra den ABSOLUTTE VIRKELIGHED, hvor alt er Kærlighed, og alt er Enhed. Grunden til, hvorfor I ønskede at være fysisk inkarneret på Jorden, lige nu, er, fordi I ønsker at opleve denne spændende overgang/forandring/bevægelse fra jeres 3D Selv til jeres ”nye” 5D Selv. Fra at leve i et 3D samfund til at leve i et 5D samfund. I er alle meget erfarne sjæle; ”entreprenørerne og drivkraften” i dette Univers, som er her for at deltage i de massive, spændende udfordringer, som kommer af: Opstignings- og skaber/manifestationsprocessen af Nova Gaia.

I VIDSTE alle, hvad I meldte jer til. I forstod alle, hvor udfordrende dette eventyr ville blive, for alle jeres væsens planer. I ønskede at opleve opvågningen af jeres Guddommelige Gude Selv og de prøvelser, der følger med. Med andre ord har I alle lige nu jeres livs oplevelse! At opleve alt det, I ønskede at opleve, for at nå til der, hvor I er lige nu i jeres liv.

Det er nu tid for jer alle at tage kontrollen over flyet tilbage, som er jeres liv, med autopiloten slået fra (som Sananda sagde i Hans sidste budskab gennem Adele) og gøre jeres bedste for at kontinuerligt at flyve i de højere højder, INDTIL I har nået jeres destination, hvor end I ønsker at rejse hen.

Med andre ord, hold venligst op med at give: Gud, Universet, jeres forældre, jeres familie, jeres venner, jeres ægtefælle, jeres chef, jeres job, jeres fysiske krop, mangel på penge, verdens tilstand, samfundet, regeringen/deres bureauer, ”systemet”, onde, negative entiteter/negative tilknytninger, jeres religion, jeres Højere Selv, og mange flere, skylden for jeres livs tilstand lige nu.

Vejen til: Mestring af Livet/Spirituel Oplysning/Legemliggørelse af jeres Højere Selv kræver, at I indrømmer, erkender og anerkender, at I er, hvor I er i livet lige nu, fordi I, på et eller andet plan, bevidst eller ubevidst har skabt og tiltrukket ALT DET OG ALLE DEM, der er i jeres liv.

I er DEN ENESTE og DEN ABSOLUTTE autoritet i jeres eget liv, og I er ansvarlig for det på ENHVER måde.

Forestil jer, at der er to mennesker, der vokser op, Hr. A og Hr. B, der kommer fra præcist den samme baggrund. De havde begge en meget udfordrende barndom. Voksede op på et børnehjem og vidste ikke, hvem deres biologiske forældre var. De blev begge adopteret af fysisk voldelige familier og gik igennem megen lidelse, før de blev voksne. Nu er de begge i 30’erne. Hr. A er blevet en højt uddannet, meget succesfuld forretningsmand og er lykkeligt gift og har børn. Hr. B har imidlertid være inde og ude af et psykiatrisk hospital på grund af en sindslidelse, han har udviklet. Og han har ikke været i stand til at have ”et normalt liv” eller ”et normalt job” i mange år på grund af denne mentale/emotionelle sygdom.

Hvad tror I, der skete her? Tror I, tingene blev sådan, fordi jeg elsker Hr. A mere og Hr. B meget mindre, og gør mig således skyldig i favorisering af Hr. A, som nu har så meget succes i både sit personlige liv og arbejdsliv?

Jeg fortæller jer nu højtideligt, jeg favoriserer ALDRIG. Jeg vælger og vrager ikke mellem mine børn om hvem, jeg skal elske og hjælpe, og om hvem, jeg ikke skal elske/hjælpe. Jeg elsker jer alle LIGE, MEGET inderligt og Ubetinget, uden undtagelse.

På et eller andet tidspunkt i sit liv havde Hr. A udøvet sin frie vilje og havde valgt at nægte at acceptere status quo. Han havde valgt IKKE at blive ødelagt af de tilsyneladende-umulige-at overvinde udfordringer, han stod overfor. Til trods for sin frygt (som jeg har nævnt i mit sidste budskab gennem Adele med titlen ”Kunsten at give slip” (”The Art of Letting Go”) valgte Hr. A ”Mulighed 2”. Han havde valgt at ”Se Alt i Øjnene Og Vokse”.

For at stoppe den frygtelige cyklus, han gik igennem, hos sin voldelige adoptivfar, løb han hjemmefra og det lykkedes ham at finde en sikrere ”havn”. Han fulgte sin indre guidning og arbejdede hårdt med flere forskellige deltids jobs for at kunne klare sig selv økonomisk, hele vejen gennem sin uddannelse, indtil han en dag bestod eksamen med udmærkelse. Efter at have bestået og fundet sig et godt job, arbejdede han meget hårdt i det job og formåede at spare nok op til at åbne sin egen forretning og blev til sidst den succesfulde forretningsmand, han er i dag.

Med andre ord tog Hr. A kontrollen over sit fly/sit eget liv, ved IKKE at fortsætte med at give sin kraft til andre og ved at forpligte sig til AT GØRE, HVAD DET KRÆVER, indtil han endelig nåede sin destination/sit mål om at have et succesfuldt liv.



Hr. B på den anden side havde besluttet at opgive at kæmpe og overgav sig til sine omstændigheder. Han var uvillig til at tage de nødvendige skridt for at forandre sit liv til det bedre. Hans ånd var så nedbrudt, da han fuldstændig havde mistet forbindelsen til sit kraftfulde Højere Selv. Han sagde, han ønskede at have et gladere liv, et mere tilfredsstillende liv, men han var uvillig til at gøre det, der krævedes, for at gøre noget, der ville ændre hans liv til det bedre. Hr. B ønskede ikke at gøre noget for at heale sit liv og valgte i stedet at acceptere tingene, som de var. Han havde i bund og grund opgivet sit liv; mistet troen på, at der var en mulighed for, at hans liv kunne blive betydeligt bedre, hvis blot han havde mod, tapperhed og styrke til at handle for at ændre, forme eller skabe sig det liv, han ønskede sig.

Jeg fortæller jer nu noget andet meget højtideligt, hvis I fortsætter med at gøre, eller være, på den måde, I har gjort/været i alle disse år, vil I fortsætte med at skabe/få/tiltrække den samme slags oplevelser/den samme slags mennesker i jeres liv, som I har oplevet indtil nu.

Noget må først ændres, før jeres liv kan begynde at ændre sig til det bedre. Og det noget er: JER!

At vende jeres liv 180º, fra det diametralt modsatte, kan synes UMULIG at gøre, indtil I har gjort det! Med andre ord er intet nogensinde umuligt for jer at opnå.

Ligegyldig hvilke udfordrende omstændigheder I måtte have lige nu, i jeres arbejdsliv eller personlige liv, har I det, der skal til for at overvinde de hårde odds og vinde kampen, i jer.

I alle er kraftfulde Skabere. I er et udtryk af Mig; I er Gud/Gudinde, der ”bærer” en menneskelig krops kostume. I har alle evnerne til at gøre det umulige fuldstændig muligt! I har det i jer til at bevise, at alle tager fejl ved at være ”undtagelsen fra reglen”. I har det også i jer til at bryde ALLE KRAFTFULDE 3D begrænsninger og være den kraftfulde Gud, I virkelig er.



Jeg vil slutte dette budskab i dag med at stille jer disse meget vigtige spørgsmål:

”I hvor høj grad ønsker I at heale jeres liv og ændre det til det bedre? Hvor klar er I til at tage helt del i livet? Er I klar til at være ansvarlige for jeres eget liv og stoppe med at skyde skylden på andre; stoppe med at skyde skylden på verden, for hvad end, der lige nu er i vejen i jeres liv? Er I klar til at nå det højeste niveau af Livsmestring og være den kraftfulde Skaber/Manifestor, som I virkelig er? Er I klar til at favne jeres Højeste Potentiale? Er I klar til at gøre det, der kræves for at nå jeres ønskede destination/at opnå jeres ønskede mål? Er I villige til at bryde jeres 3D begrænsninger og undslippe alle de restriktioner, der i øjeblikket hindrer jer i at manifestere disse ”tilsyneladende umulige” mål/drømme? Er I nu klar til at stole på Mig/stole på min Kærlighed helt og holdent, velvidende, at jeg kender alle jeres drømme/inderste ønsker, og jeg er villig til at hjælpe jer med at opnå dem alle?”

Jeg kender alle svarene til ovenstående spørgsmål hos hver eneste af jer, der læser dette budskab i dag. I kender jeres parathed og motivationsniveau til at tage kontrol over jeres egen skæbne. Og indse venligst, at Universet eller jeg vil, ligegyldig hvor positive eller negative jeres svar er til mine spørgsmål herover, støtte jer 100% i disse positive eller negative svar, som I nu har givet Mig.

For jeres frie vilje respekteres altid helt og holdent. Jeg elsker jer alle grænseløst.

Fader Gud.


Kanaliseret af Adele Arini. Copyright 2018.

Hvis I deler det, så bevar venligst budskabet i sin fulde helhed og angiv nedenstående link. Megen kærlighed og taknemmelighed.

Webside: https://www.raphaelshealingspace.com.au


Oversættelse: Margit Villumsen







Worldwide visualization for a Breakthrough - Please Join Us!




Share |