Home Channeling? Our channelers About us Contact


Home > Dansk > Blossom Goodchild - 25. juni 2023


Blossom Goodchild - kanaliserer Lysets Føderation - 25. juni 2023

Blossom: God morgen. Jeg har ingen ide om, hvordan det her vil forløbe. Jeg havde planlagt at lave min månedlige video, men ligegyldigt hvor meget jeg forsøgte at forestille mig at gøre det, føltes det bare ikke rigtigt. Jeg er på sådan et 'uroligt sted' her til morgen. Mit sind synes ikke at ville nå en beslutning. Så jeg tænkte, jeg ville forsøge med jer folkens på den normale ugentlige måde, og det synes at passe ... Så her er jeg!

Lysets Føderation: Og kæreste Blossom, vi er meget glade for, at du er her. Vi byder altid vores samtaler med dig velkommen, uanset sindsstemning.

Energierne laver nu ravage. Fordi, da de højere energier udsender højere vibrationer, gør de det muligt på den ene side for sjælen ... den åndelige energi ... at føle sig nærmere og mere forbundet med Hjemmet, og på den anden side ... forstyrrer de energierne, som er af sådan et svagt lys, og dem, som vibrerer i den tåge, fremkalder megen forvirring og tab.

Derfor er der en utrolig stærk konflikt i det samme rum.

Blossom: Det er interessant.

LF: Bliv ved med at sige mantraet ...

JEG ER LYSET.

JEG ER KÆRLIGHEDEN.

JEG ER SANDHEDEN.

JEG ER.

Der er så megen hjælp indkodet i disse ord, som I ved.

Og vi mener virkelig 'hjælp'.

Brug ikke kun disse ord som noget at falde tilbage på, når I er nede.

MEN BRUG DEM, NÅR I FØLER JER ALLERSTÆRKEST.

Når I er nede, vil de støtte og berolige jer ...

Når I er glade og føler jer STÆRKE, vil de ... når de siges, genlyde med en kraftig appel over hele landet.

Blossom: Ooh 'allo ... ind kom Askepot! Ikke for at fornærme jer, men I lyder, som om I befinder jer i et eventyr.

LF: Dine ord er mere præcise end du aner, Blossom. Og i alle eventyr lever alle så ikke lykkeligt til deres dages ende?

Blossom: Jo. Er disse stærke indkommende energier forbundet med det, som er blevet bemærket på Schumann Resonance skalaen? Mange har sendt mig billeder af den usædvanligste registrerede resonans.

LF: Ja, Blossom. Energierne af et sådant spektrum viser blot det, man føler i sit indre.

Mange oplever noget nyt i sig selv ... en opdagelse af selvet og evner. Som vi har nævnt ville det være tilfældet.

Blossom: På grund af disse energier, der kommer ind?

LF: På grund af energierne, som kommer ind og blander sig med energierne i ens sjæl, som over tid har ændret sig til et mere passende sted at være i.

Et sted, hvor man nu er forberedt til det, som skal finde sted.

Blossom: Er det tilfældet for alle?

LF: Til en vis grad. Uanset hvor 'blokeret' man synes at være ... uanset hvor fastlåst i ens måder ... 'smelter' disse højere vibrationer sådanne blokeringer bort, langsomt, men sikkert. Flere og flere sjæle vågner op ... fordi det er den universelle 'tid' at gøre det.

Blossom: Jeg så en tre timer lang konference med Dr. Steven Greer. 'I mine øjne' en tapper, modig og engageret mand. Han siger, at offentliggørelse af hemmeligholdelsen af UFO'er/UAP'er vil ske inden for de næste seks måneder på grund af, at alle beviserne, der kommer frem, ikke længere kan ignoreres. Føler I også, at det er tilfældet?

LF: Det gør vi.

Blossom: Det vil bestemt få bolden til at rulle. Det, som blev fremført, overraskede mig ikke, men det føles, som om der er så mange forskellige verdener, som alle er på den samme planet.

LF: Vi forstår, Blossom, at med det mener du de forskellige 'livsstile' ... i mangel af et bedre ord.

Blossom: Altså, fordi ... her er jeg ... i mit dejlige lille hus, med en dejlig lille have ... og taler med jer en gang om ugen ... nogle ET'er et eller andet sted fra ... Øh ... ville I kalde jer selv ET'er?

LF: Det ville vi ikke. Men det er en betegnelse, der betyder ikke fra jeres Jord, så vi kan acceptere det.

Blossom: Hvad ville I kalde jer selv?

LF: Lys.

Blossom: Lysvæsner?

LF: Værende lys.

Blossom: Er det den samme ting?

LF: Ikke rigtig. Men det betyder ikke noget. Intentionen om at forstå/vide, hvad vi er, er det samme.

Blossom: Det var et sidespring. Så her sidder jeg og taler med jer ... og nu en anden 'livsstil', en uskyldig mand, som melder sig til militæret for at være til tjeneste ... bliver viklet ind i, omend uforvarende, de mest ømtålelige hemmeligheder, som så ødelægger deres liv. To fuldstændigt forskellige scenarier ... en verden til forskel, dog på den samme planet, involveret i den samme ting ... på en måde!

LF: Blossom, Hver og En ... hver enkelt har en rolle at spille. Det er klogt at acceptere, at de andres roller er 'deres roller' og for dig at acceptere din.

Det er ikke at sige, at man ikke kan sende kærlighed og styrke til dem i en 'farligere stilling'.

MEN DET ER AF STOR VIGTIGHED AT FORBLIVE I FORSTÅELSEN, AT SELVOM I SYNES AT VÆRE FRA VIDT FORSKELLIGE VERDENER ... ER I DET IKKE.

I, HVER OG EN AF JER, ER EN DEL AF ET HOLD.

ET HOLD, SOM ER AF DET STÆRKESTE LYS.

HVER ENKELT SPILLER DERES ROLLE.

Vi talte for nylig om, at man ikke kan sammenligne tjenende handlinger i betydningen værende bedre end en anden.

EN TJENENDE HANDLING ER EN TJENENDE HANDLING.

Så vi beder de sjæle, som føler sig utilstrækkelige, måske som at deres særlige opgave er af så lille værdi ... om at ændre deres perspektiv.

Ja ...

Nogle roller kræver enormt mod, beslutsomhed og styrke, da de åbent stiller sig i forreste række for at gøre en forskel ... for at lave den krævede forandring.

Nogle roller kræver enormt mod, beslutsomhed og styrke til næsten at være eneboer, da de 'går ind i sig selv' i mangen en time og sender deres kærlighed ud til planeten og alt inden i og på den ... for at gøre en forskel ... for at lave den krævede forandring.

Nogle roller kan se meget almindelige ud og man ønsker at gøre mere. Men når man VIRKELIG anerkender, at de valgte at være her og lave præcist, hvad de laver ... PRÆCIST hvad de laver ... så vil der komme en fred over dem i visheden om, at de præcist er der, hvor det er meningen, de skal være ... og laver præcist, hvad det er meningen, de skal gøre!

Lad os sige det på denne måde, hvis det er i orden? Sangerne, som synger i et kor, er backuppen, som forsangeren har brug for at bringe den fulde lyd til hele stykket.

Hver stemme blander sig med de andre for at skabe det højeste udfald.

Måske var de, som nu vælger at være i et kor, de største krigere i en afsluttet levetid. Deres væsens lys stråler lysest i en 'tilbagetrukken' position denne gang ... For måske er sjælen træt.

Blossom: Med al respekt, hvis det er tilfældet, ville det ikke have været bedre for sådanne sjæle at blive i andre riger og gumle på afslappende piller og lade dem, som er ivrige efter at gøre noget, tage deres plads?

LF: Blossom, vi forstår dine tankers rejse, men nogle sjæle FORTJENTE deres plads ... deres position PÅ planeten. En æresmedalje så at sige.

Hvis en operasanger i den fineste kjole 'væltede hele salen' med sin stemmes resonans ... er det hende, der får hyldesten. Men det er syersken, som brugte mange, mange timer med kærligt at sy hvert sting i kjolen ... VELVIDENDE ... at hendes bidrag til det overordnede udfald ... er af lige så stor vigtighed som 'stjernens'. Men hun valgte i dette liv at være 'ukendt ... usynlig'.

Vi siger til jer ... hver og en ... hvad enten I besluttede at være derude i rampelyset eller I valgte at være en del at holdet, som arbejder bag scenen ...

I SPILLER DEN ROLLE, I ØNSKEDE AT SPILLE.

Vi beder jer om, at I glemmer alt om 'hvis bare jeg' ... og 'når det bliver min tur' ... og anerkender, at I er, hvor det er meningen, I skal være ... fordi det er, hvor det er meningen, I skal være.

Og fra det sted ... gøre, hvad I kom hertil for at gøre.

STRÅL ... VÆR ... JERES LYS.

At I overhovedet er på jeres planet i dette NU er en højt respekteret stilling.

Mange blev ikke valgt.

FÅ DET BEDSTE UD AF JERES VALG.

Vi beder jer om, at I stopper med at klage over, at I skal vente på, at noget skal ske ...

Stop med at klage over, at I er trætte og ønsker at vende hjem ...

Vi fortæller jer ... hvis I kom hjem ... og så, hvad der skal finde sted på planeten ... ville DE FLESTE AF JER bede om, straks at blive sendt tilbage for at være der, hvor det sker ... for at være en del af handlingen ... og tro os, når vi siger ... der vil komme masser af handling!

Det eneste, vi kan gøre, er at bede jer om, at I føler denne sandhed inden i jer.

Det sker allerede ...

TRANSFORMATIONEN.

Når en larve er skjult inde i en kokon ... er I kun bevidste om kokonen ... for det er alt, hvad der kan ses.

MEN INDENI ... INDEN I DETTE YDRE SKUE ... ER ET GUDDOMMELIGT VÆSEN ... SOM STILLE OG ROLIGT TRANSFORMERER SIG ... FORBEREDER SIG OG BLIVER KLAR ... TIL AT KOMME I STILLING ... I DET ØJEBLIK, HVOR DET HAR SIN FULDE STYRKE ... FULDT VÅGEN ... FULDSTÆNDIGT FORMET ... TIL DET SMUKKESTE LYSVÆSEN MED VINGER TIL AT FLYVE MED ... FLYVE HØJT I DETS HØJESTE VERSION AF SIG SELV.

Det krævede megen tålmodighed for forvandlingen at finde sted.

Men ... den var hele tiden undervejs ... og så ...

VAR DEN KLAR TIL ... at gå på vingerne.

Blossom: Ja, jeg er sikker på fra hver eneste larve her på planeten Jorden ... vil vi fortsat forvandle os ... hver i vores eget tempo ... i vores eget rum ... og tak for at give af jeres visdom, som hjælper så mange af os til at have det inderlige ønske om at fortsætte. I taknemmelighed ... i kærlig tjeneste ... JEG ER.

Website: Blossom Goodchild

Link til omtalte video: https://www.youtube.com/watch?v=zDY7t6HihCw&t=2384s&ab_channel=Dr.StevenGreer

Oversættelse: Margit Villumsen


https://monolithtracker.com/












Worldwide visualization for a Breakthrough - Please Join Us!




Share |



Donations for our translators team are received in gratitude Thank You!!


Much information from the channelings, and from many other sources,
is brought together on our other website:

TheGreaterPicture.com




Galactic Channelings

Create Your Badge