Home Channeling? Our channelers About us Contact


Home > Dansk > Blossom Goodchild - 30. juli 2023


Blossom Goodchild - kanaliserer Lysets Føderation - 30. juli 2023

Blossom: Hej, mine venner. Endnu engang er en uge fløjet afsted. En ting, jeg virkelig finder mærkelig i disse dage er 'tiden'. Jeg ved, den ikke findes, der hvor I er. Men her, for mig og andre, virker det, som om alt er lidt skørt. For eksempel har jeg mit kor en mandag aften. Min søster bliver lidt og vi taler sammen ... jeg ser hende næste eftermiddag, og på INGEN MÅDE virker det for mig, at det kun var aftenen før, at vi talte sammen, det virker, som om det var en uge siden. Hvad handler det om?

Lyset Føderation: Velkommen, Blossom og hver og en, som endnu engang finder sig tiltrukket til disse samtaler. Det er energivibrationen i Kærligheden i jeres hjerte, som trækker jer hertil, og som hver enkelt tillader åbningen af deres hjerte til det, vi bringer igennem ... finder der en ekspansion med/af mange aspekter sted.

Det er vidunderligt for os at FØLE.

Med hensyn til tidens forsvinden eller tidens hurtigere gang eller tiden, der bliver forvrænget i jeres bevidsthed ... det skyldes de nyere højere energier, som man oplever i denne 'tid'.

Det synes som om, at en hændelse fandt sted for nogle få uger siden, når den faktisk fandt sted i går ... fordi vibrationen, som man har 'stræbt' efter, tillader, at tiden 'ikke kommer i vejen'. For den har ikke så meget 'betydning' længere.

Er det ikke sådan, Blossom, hvis man ville slette 'tiden' fra hukommelsen, ville der være et større flow i selvets naturlige balance?

Hvilket ville tillade hændelser at finde sted i et naturligt flow snarere end nøjagtig timing og ønsket om at kontrollere udfald og deadlines.

Vi forstår, at meget af jeres planets handlinger drejer sig om klokken ... og der er bestemt aspekter, der må udføres og som involverer dette 'solur'.

Men de stadigt højere lysenergier, der kommer ind nu, laver mange forandringer i mange aspekter af jeres bevidsthed. Et af dem er 'tidsforskydning'.

Det er ikke noget at være bekymret over. Det er en god ting. Det er en genkendelse af 'at følge med 'tiden''.

Der er så meget om 'jer' ... hver enkelt ... som 'er på højde med situationen'. Meget, som er meget subtilt og næppe mærkbart, fordi det har integreret sig i jeres væsen på en blid måde og derfor ikke har forårsaget forstyrrelse.

Men der er andre forandringer ... vi kan sige ... 'udslip' ... som fuldstændig kan ryste ens system og efterlade en næsten ude af fatning for en 'tid'.

Endnu engang beder vi jer om at se tilbage på jeres 'gamle jeg'. Den, som var stædig ... den, som ikke kunne tilgive ... den, som ikke havde 'tid' til andre og deres rolle i denne film ... dette spil ... hvilket ord I end vil bruge.

Blossom: Ja ... jeg ville kalde det 'Mit liv'! 'Min verden'! Jeg ved, det er 'mit liv' i dette skuespil ... denne film, men ikke desto mindre, selvom det er et spil, som I også siger ... er det stadig rigtig meget 'Mit liv', som jeg lever.

LF: Men er det ikke sådan, Blossom ... at du for tiden føler dig løsrevet fra alt, 'hvad der sker' og bare 'flyder med strømmen' ... og accepterer det, der er ... og ikke tillader følelser at føre dig ned i unødvendige dybder, som ego-sindet ønsker 'at sælge dig'?

Blossom: Korrekt. Jo. Og jeg må sige, godt sagt.

LF: Så føler du ikke for tiden, ville du ikke betragte dig selv som VÆRENDE ... en skuespiller ... der udspiller sin rolle?

Blossom: Jeg forstår, hvad I siger ... og ved faktisk at vælge at være en skuespiller i dette liv, i denne optrædende rolle, kan jeg endnu bedre forholde mig til det 'at gøre det' ... få det til at 'se' virkeligt ud ... og alligevel er det virkelig kun 'skuespil'.

LF: I 'skuespillet' ... hvor er dine følelser?

Blossom: Åh, de er der, tro mig. Jeg føler ikke, at jeg 'skjuler dem' eller 'ignorerer dem' ved at være i dette flow. Men for tiden ... er der mere en accept af, hvad der 'ER'.

LF: Hvor er der, Blossom?

Blossom: Jeg kan ikke rigtig 'placere dem' på et sted inden i mig. Jeg er ude af stand til at lokalisere, hvor det er, nu hvor I har spurgt. Jeg føler, jeg burde sige 'Mit hjerte', men det er heller ikke helt rigtigt ... vel?

LF: Vi er afgjort på vej i den rigtige retning med denne samtale.

Jo mere man udvikler sig ...

jo mere man anerkender VISHEDEN om det HØJERE SELV ...

jo mere bevidst man bliver om den RENE KÆRLIGHEDS FØLELSER OG FORSTÅELSE AF DET HELE ...

Så ... jo mere 'tid' er man i disse højere testimonials.

Der er ikke længere behov for at 'dvæle' ved noget, som man måske førhen hengav sig til ... og svælgede i 'Hvorfor mig ... Stakkels mig'-syndromet.

Så mange af jer er 'kommet forbi den post' ... og er BEVIDSTE om den indre SANDHED.

Og i den sandhed ... er der givet slip på gamle indoktrineringer og programmeringer ... hvilket til gengæld ...

OPLYSER ...

ILLUMINERER DEN NYERE VERSION AF JER.

Blossom: Virkelig. Med respekt for alles 'positionering på deres rejse' ... er det så meget mere tydeligt for dem, som har rejst langt ... i meget, meget lang tid ... og har slidt mange par mokkasiner op ... den store forskel i sjæle, som indtil nu ikke har valgt for dem selv at 'blive ved med at gå'. De, som affinder sig med og bliver i 'normen' og 'gør, som de får besked på' osv. De, som vælger ikke at udvikle sig. På en måde ... som jeg siger ... med respekt for dem ... og jeg tænker, med taknemmelighed ... hjælper det dem, som har ... med at se, hvor langt de faktisk er kommet.

LF: Og betyder det noget for dig, Blossom ... hvor de andre er ... om det påvirker dig?

Blossom: Godt spørgsmål. Personligt siger jeg 'Til hver sin egen ... Angår ikke mig ... Send kærlighed ... i visheden om, at de er på deres egen vej'. I det store billede med at løfte planeten ... nogle er frustrerede over, at andre vælger at forblive, som de er og ikke involverer sig i denne spændende opvågning.

LF: Nogle føler? Er 'du' frustreret?

Blossom: Niks. Det er, hvad det er. De er, hvem de er. Deres valg.

LF: Nogle føler, at de, som har begravet deres hoveder i sandet, forhindrer opstigningsprocessen.

Blossom: Gør de?

LF: Hvis DU eller enhver anden føler svaret er Ja, så gør de. Hvis I føler svaret er Nej ... gør de ikke.

Ser du, Blossom og alle til stede ...

JERES LIV ER JERES LIV ... HVORDAN I VÆLGER AT LEVE JERES LIV ER JERES BESLUTNING.

HVAD I VÆLGER AT TÆNKE OM NOGET SOM HELST ER JERES VALG.

DET ER JERES LIV I JERES VERDEN.

I TAGER JERES VALG ... I 'TÆNKER' JER TIL, HVORDAN I VÆLGER AT TÆNKE.

DET ER JERES PRIVILEGIE AT GØRE DET.

Blossom: Så i den henseende findes der ikke rigtigt eller forkert ... og jeg mener 'i den henseende' i modsætning til at gå dybt ned i et kaninhul angående 'ret eller uret'.

LF: Korrekt. I blev alle givet en hjerne. Givet redskaber til at tænke. Hvilken gave.

Dog de fleste af jer ... I blev givet den frie vilje til at vælge, hvordan I vil bruge denne gave.

I er ikke robotter.

Blossom: Ikke endnu!

LF: Blossom ... AT KENDE KÆRLIGHEDENS KRAFT ... AT KENDE KRAFTEN, SOM ER KÆRLIGHED ... ER DEN ULTIMATIVE OPLEVELSE, MAN KAN HAVE.

Når man tuner ind på den RENE KÆRLIGHEDS bevidsthed ... når man åbner døren til den og går ind ... genkender man nemt, hvad denne KÆRLIGHED ER ... og at 'alt' andet er uden for den.

Blossom: Ikke inde i den?

LF: Lad os sige, at kærlighed er 'boldtræet' og alt andet er bolden.

Blossom: Jeg vidste, I ville bringe pickleball på bane. Jeg er afhængig!

LF: Det er vi klar over, Blossom, og vi er begejstrede. Træningen gør dig rigtig godt og 'forbedrer' derfor 'dit spil' på alle niveauer.

Blossom: Det ved jeg!

LF: Altså ... Boldtræet er den rene kærligheds bevidsthed og bolden er alt andet ... Boldtræet rammer bolden og bolden bliver sendt afsted i den tilsigtede bane.

Blossom: Og enten scorer vi point eller også gør vi ikke!

LF: Og det betyder ikke noget ... for det er bare et spil.

Blossom: Jeg tænker, det største dilemma for de fleste af os er ... vi VED det ... vi FORSTÅR det ... vi er mere end villige til at åbne døren og gå ind, men ... det synes, som om vi ikke er i stand til det. Hvad er det, der forhindrer os i at komme til det sted, hvor vi alle ønsker at være?

LF: Tid!

Blossom: Det er en joke, ikke?

LF: Nej. Men vi håber, det fornøjer jer.

Blossom: I stedet for at forvirre os!

LF: Blossom, i jeres verden ... i denne tid ... er I programmeret og betinget til 'tid'. Men som de fleste mennesker forstår ... eksisterer den ikke.

Blossom: For vi ved, alt sker samtidigt, selvom vi måske finder det svært at forstå.

LF: Præcis. Det er ligegyldigt, om I ikke kan forstå det. For intet betyder noget.

Blossom: Jeg er sandelig fornøjet, fordi jeg kan føle, at I også er fornøjet over at lade sådanne visdomme droppe ned, som I har talt om tidligere, så som 'Intet betyder noget' ... og med glæde gør os øre i hovedet.

LF: Eller udvider hjernen ... til VISHEDEN, som I allerede VED.

Du tænker måske, at vi taler i gåder, Blossom ... men det gør vi ikke. Det er fakta.

Hvis det var meningen, det skulle ske 'på dette tidspunkt', at alle kunne gå ind ad døren ... bare sådan ... VILLE ALT ÆNDRE SIG.

DEN GUDDOMMELIGE PLAN VILLE ÆNDRE SIG.

Blossom: Ændrer den sig ikke hele tiden?

LF: Bestemt ikke udfaldet ... Strategier måske.

Blossom: Jeg ved, der er så meget ... så meget, som vi ikke er klar over med hensyn til planen. Men virkelig, ved dagens slutning betyder det heller ikke noget. Vi ved, hvad vi kom for at gøre og mange af os, så mange af os, gør det bedste vi kan for at fuldføre den glædelige opgave og for nu er det alt, vi behøver at vide og bare se at komme videre!

LF: Vi kunne ikke have sagt det bedre selv, Blossom.

Blossom: Tak. I taknemmelighed, i kærlig tjeneste. Jeg er.

Må jeg gerne bede jer alle sende bønner for min kære ven, Suzy Ward, som kanaliserer sin søn Matthew. Hun har haft et hjerteanfald og jeres kærligheds- og healingvelsignelser vil hjælpe hende enormt. Vi elsker dig, Suzy. Bliv snart rask.

Website: Blossom Goodchild

Oversættelse: Margit Villumsen


https://monolithtracker.com/












Worldwide visualization for a Breakthrough - Please Join Us!




Share |



Donations for our translators team are received in gratitude Thank You!!


Much information from the channelings, and from many other sources,
is brought together on our other website:

TheGreaterPicture.com




Galactic Channelings

Create Your Badge