Home Channeling? Our channelers About us Contact


Home > Dansk > Blossom Goodchild - 31. juli 2022


Blossom Goodchild - kanaliserer Lysets Føderation - 31. juli 2022

Lysets Føderation: Lad 'os' til en forandring begynde, skal vi?

Velkommen til dig, Blossom og hver og en. Mange nye sjæle finder vores tilstedeværelse 'online', som I ville sige ... og mange 'gamle sjæle', i alle dets aspekter, bliver fortsat opløftet af det, vi 'vælger' at tale om.

Det giver os stor glæde, da det er vores ønske at opløfte. For ved at gøre det, opløfter vi gennem jer jeres planet, som nu i så lang tid har været 'under lås og slå'.

Blossom: En forandring er lige så godt som et hvil, som man siger! Hej med jer. Har I lyst til at uddybe 'under lås og slå'? Selvom jeg tror, jeg ved, hvad I mener.

LF: Gerne. For at identificere 'koder' af en vis kaliber måtte der ske en udløsning, en oplåsning, for at en højere vibration kan strømme igennem.

Blossom: Åh, det er ikke, hvad jeg tænkte, I mente. Fortsæt.

LF: Disse koder ... ikke alle, men nok til, at I kan bemærke det ... er nu blevet udløst i jeres vibrationsfelt ... som helhed.

Det betyder ikke, at de er aktiveret og opnået adgang til af alle, for nogle er ikke opvågningsmæssigt klar til, at det skal ske.

Hver enkelt, som du ved, Blossom, er på sin egen vej og deler portioner af viden op for at vågne op på ens eget guddommelige tidspunkt alt efter ens evne til at anerkende sig selv ... i denne yderst intense og ja, vi gentager ... opløftende tid.

Blossom: Ja, jeg må sige ... koder eller ikke koder, jeg føler afgjort en forandring i mig selv til det bedre. Bare en lettere/lysere mig! En mere accepterende mig. Og det føles bestemt godt. Altså koderne, fortæl!

LF: Blossom, vi vil sige, at alt er kodet.

Blossom: Alt?

LF: Ja. For hver kode er i sig selv en historie.

Blossom: Det giver en masse historier! Jeg føler, at ved at tale om koder giver jeg måske lidt tabt, vil gerne give det en chance. For eksempel ... hvilke koder er netop blevet udløst/oplåst? Hvad er 'deres historie'?

LF: De er en essens af lysere vibrationer. De kunne ikke 'udløses' før den tid, hvor menneskeheden havde nået en vis lysfrekvens i/af sig selv, gennem ens egen opvågning, ens egen personlige rejse.

Den tid er NU, og der er megen glæde i andre riger. For disse særlige koder er af et 'patent', som gør det muligt for den fysiske, mentale, emotionelle og bedst af alt 'spirituelle' forandring at skifte til den næste oplysningsfase.

Når man føler, anerkender, accepterer og genkender det, bringer det en indre forvandling. Man kan ikke benægte FØLELSEN af at FØLE sig lysere, mere 'i harmoni'.

Når man forbinder sig med denne resonans og udtrykker stor taknemmelighed for den, udløser og aktiverer det koderne, der kan matche ens indre ... koderne, som nu kan 'matche' det, som bliver sendt ud.

Blossom: Da jeg ved meget lidt om koder ... er de alle matematiske?

LF: Vi vil sige, ja, for at du kan forstå. Men vi vil også sige, med al respekt, at de er mere end det.

Blossom: Hvem fandt på disse koder?

LF: Livets guddommelighed.

En måde at beskrive det på, for det kan være kompliceret, er, at de 'originale koder' blev lagt på plads og på grund af deres natur var de i stand til fortsat at skabe for dem selv ... alle koderne.

De originale koders intelligens i/som/af sig selv gik i gang med at skrive krævede 'kulisser', som til gengæld, når først de var 'blevet levende', skabte mere og mere og mere og mere og mere og mere osv.

Blossom: Ok. Så for at forsøge at rumme det, for at forstå det ... på hvilken måde har vi disse koder inden i os og hvordan finder de 'fysisk' deres match i det, som strømmer igennem?

LF: For det første 'finder' de ikke. De er af natur 'der' lige fra begyndelsen. De venter på at blive aktiveret.

Blossom: Og det gøres ... hvordan?

LF: Af sjælen. Ikke det fysiske væsen, men den indre sjæl.

Blossom: Det lyder som noget i mine sko!

LF: Af den indre sjæl, der når en bestemt lysfrekvens.

Blossom: Ved at være en munter gemyt?

LF: Ja, Blossom. Præcist det! Når ens lys ... bliver lysere, ændrer det sin frekvens til en højere vibrerende kraft. Kraften ... som er 'tiltrækningen', som lyser den kode op, som er klar og venter på, at man oplever en højere følelse af sig selv.

Lad os også informere jer om, at koder aldrig kan stå stille. Det er ikke muligt. Alt ville 'stoppe', hvis de gjorde det. De er, vil vi sige, alle tings 'urværks mekanisme'.

Dog ulig jeres computere og lign. kan de ikke gå i stå eller løbe tør for batteri. For de er, som selve livet, et kontinuum.

Blossom: Det er interessant, for folk taler om, at bestemte ting er kodede, men I siger, alt er det!

LF: Ja. Det kan ikke være anderledes. Uden en kode ... er en 'ting' ikke en 'ting'.

Blossom: For at gøre det klart ... Mit tæppe er en ting. Er den kodet?

LF: Ja.

Blossom: Ændrer mit tæppes kodning sig hele tiden?

LF: Ja.

Blossom: Jeg vil aldrig mere se på mit tæppe på samme måde igen. Hvorfor/hvordan ændrer mit tæppes kodning sig?

LF: Koder, selv når de 'ikke er aktiveret', er nødt til at være i bevægelse.

Der er kodning i energi og alt er energi, der vibrerer på dens egen individuelle frekvens, som du ved.

Blossom: Men hvorfor skal mit tæppe have koder i bevægelse?

LF: Fordi det er energi. Det 'behøver' ikke at ændre koder, Blossom. Det er sådan, at kodning, som vi sagde, ikke kan stå stille.

Blossom: Ok. Jeg forstår alt dette lidt mere. Bær over med mine spørgsmål. Jeg forestiller mig, at et tæppe ikke har brug for en matchende kode, da det næppe har brug for at opløfte sin sjæl og blive mere oplyst.

LF: Korrekt. Dets kodning ... er bare ... for dets formål er at blive lavet til et tæppe!

Vi ved, dit ønske er at tale om mantraet og kodningen i det.

Blossom: Ja, tak. For I har sagt, at det er kodet, men jeg havde ikke stykket det sammen til det faktum, at alt er kodet. Hvad er det lige med koderne i mantraet, der er især særlige?

LF: Lad os først 'lufte det'.

JEG ER LYSET.

JEG ER KÆRLIGHEDEN.

JEG ER SANDHEDEN.

JEG ER.

Kodningen i de to ord ... JEG ER ... er de HØJESTE FREKVENSER, man kan bruge for at BLIVE JEG ER.

Blossom: Blive? Er vi ikke af/fra det ... og er det derfor allerede?

LF: Et godt spørgsmål.

Det handler om anerkendelsen af JEG ER i selvet, som igen aktiverer koderne og forbinder sig indefra med JEG ER ... som er JEG ER.

Blossom: Fokusér, Blossom! Så hvis JEG ER koderne allerede er en del af os ... hvorfor skal vi så sige mantraet?

LF: PÅ GRUND AF DEN MÅDE, HVORPÅ KODER REAGERER PÅ JERES VIBRATION.

Blossom: Aha! Det synes at være et meget vigtigt punkt!

LF: Det er det. Alt, hvad I er, siger, tænker, reagerer på ... dikterer, hvordan 'jeres' koder 're-agerer' og hvilken frekvens de forbinder sig med afhængig af FØLELSEN i, hvad man siger, tænker, reagerer på osv.

JEG ER mantraet ... kan ikke bare være en særlig kode ... i/som/af sig selv.

  1. a) Fordi den ændrer sig hele tiden, og
  2. b) Fordi ENHVER SJÆL ER AF JEG ER ... og hver sjæl resonerer i sin egen individualitet. Når man siger mantraet, afhænger frekvensniveauet af den enkeltes frekvens og hvordan det reagerer på dets vibrationsmæssige match.

Blossom: Jeg kan følge jer, selvom jeg ikke er sikker på hvordan. Jeg ved bare ikke, hvordan vi skal komme videre herfra. Gør I?

LF: Ja, Blossom, det gør vi. Lad os prøve at forenkle det.

Blossom: Åh, ja tak, gør det!

LF: Som man forstår mere af, hvem man virkelig er ... højnes ens frekvens. Den kan ikke forblive på det samme 'niveau', da større forståelse ændrer koderne til en højere tilstand af en selv.

Som de højere koder bliver aktiveret, må ... ens væren ... også blive højnet. Det kan ikke være anderledes.

Og i disse højere koder ændres/aktiveres FØLELSEN i sjæleselvet, og derfor rykker kodningen i selve mantraet op i en højere form, som til gengæld aktiveres og ændrer sig til en højere form ... og det gentager sig og gentager sig.

Husk, når vi siger Højere form ... gør det det muligt for sjæleselvet ... at 'VÆRE AF' OG 'forblive i' den højere form ...

Det kan koges ned til ... VISHEDEN OM, HVEM I ER.

Når I VED, HVEM I ER ... VIRKELIG VED ... bringer ... kodningen i jer og den matchende frekvens, som I skaber, når I siger og er af mantraet ... jer til et sted, som bevæger sjælens kærlighed/kærligheden til sig selv og ALT, DER ER ... til en genkendelse af at være Hjemme.

Blossom: Jeg er ikke sikker på, hvor meget mere min hjerne kan kapere, men det er uklart for mig, hvad I mener med 'aktivering'? For mig ville man 'aktivere' noget ved at tænde for det gennem en form for elektrisk kredsløb.

LF: JA, BLOSSOM. Du kom på det præcise ord, vi ønskede, du skulle bruge ... KREDSLØB.

Når kodningen i JER når/matcher kodningen i HØJERE LYS-KÆRLIGHED ... lyser det kredsløbet op.

Blossom: Jeg har et billede af et marked og spillet med at slå på en stor knap med en hammer og afhængig af ens kræfter kan den ramme en klokke, hvorved alle lamper giver sig til at blinke og lyse.

LF: Ja. En klog analyse, Blossom.

Blossom: Et spørgsmål til, før vi slutter. Hvad hvis ens vibration en dag ikke er på sit højeste ... og man ikke havde kræfter til at slå knappen til tops og ramme klokken? Fordi man allerede havde gjort det før ... forbliver klokken aktiveret? Eller er vi nødt til at genaktivere den, når vores frekvens falder indimellem?

LF: Når først koderne er aktiveret, forbliver de i den pågældende frekvens. Husk, der er frekvenser i frekvenser i frekvenser.

Blossom: Jeg forstår! Ok, venner ... pragtfuld samtale. Jeg håber, når jeg læser det igennem, at det hele vil give mening! Rigtig megen kærlighed til jer for at bringe budskaberne igennem. De hjælper virkelig mig og så mange andre. I taknemmelighed. I kærlig tjeneste. JEG ER.

Jeg bruger sjældent PS, men nogle er forvirret over, om det er nødvendigt at sige 'LYSET' i stedet for 'LYS' i mantraet ...

LF: Man SKAL ikke gøre noget, hvis det ikke føles harmonisk for en. Vi siger ordet i bestemt form, fordi det er i balance med os at gøre det.

Blossom: Godt hurtigt svar. Tak. Hej, hej, venner. Hej for nu.

Website: Blossom Goodchild

Oversættelse: Margit Villumsen


https://monolithtracker.com/












Worldwide visualization for a Breakthrough - Please Join Us!




Share |



Donations for our translators team are received in gratitude Thank You!!


Much information from the channelings, and from many other sources,
is brought together on our other website:

TheGreaterPicture.com




Galactic Channelings

Create Your Badge