Home > > Sheldan Nidle - 3. oktober 2017

Sheldan Nidle - for det Åndelige Hierarki og den Galaktiske Føderation - 3. oktober 2017

5 Batz, 9 Tzotz, 1 Ik

Selamat Balik! (Hjertelig Velkommen!) Mange forvirrende udviklinger manifesterer sig for tiden. Imidlertid indtræffer begivenheder, der forventes at afslutte det nuværende dødvande med hensyn til velstandsmidlerne. Det er yderst nødvendigt, at de nuværende distributioner udføres hurtigt i overensstemmelse med Himlens ønsker. Et modificeret system er blevet sat i værk for at gennemføre det så hensigtsmæssigt som muligt. En alternativ strategi er nu på plads for at muliggøre en effektiv levering af jeres velstandspakker. Beløbene på disse finansieringspakker er ligeledes øget eksponentielt.

Den igangværende proces med at fjerne de store obstruerende banker fra det nuværende dysfunktionelle banksystem har vist sig at være vanskeligere, end vi oprindeligt forventede. Det skyldes flere store smuthuller, der stadig er tilbage. Det er vores overordnede hensigt at anvende en midlertidig procedure for at løse denne uløste situation. Vi føler, at den kommende succes med denne løsning kan føre til den endelige levering af jeres velstandspakker.

Vi har stadig tillid til, at det ender med, at I vil begynde at modtage de betydelige valutasummer, som I længe har været lovet. Husk altid, i dette Lys, at vi er fast besluttede på at skabe de nye NESARA/GESARA regeringer. Det er denne nye forvaltning, der er bestemt til at skabe et vidunderligt, suverænt og velstående nyt rige, for endelig at gøre en ende på UFO tilsløringen og at bringe fred til denne for tiden fortvivlede klode.

Det er bestemt til at blive til den tid, hvor de, der har længe har styret denne kloden, skal forsvinde. I kan så glæde jer og i vid udstrækning gennemføre jeres mange infrastrukturprojekter. Den nuværende tid er sandelig et glimrende eksempel på en tid, der virkelig "tester Menneskehedens Sjæle". Se i stedet frem til den nærmeste fremtid og anerkend i jeres hjerter det, der nu er klar til at udfolde sig. Det, der i sandhed kan siges, er, at dette er de bedste tider, såvel som de værste tider. Husk, det bedste skal endnu komme.

Namaste! Vi er jeres Opstegne Mestre! Vi overvåger alt nøje for at se, om alle parter følger de nuværende protokoller. Vi har ligeledes haft megen opmærksomhed på alle de narrestreger, der har præget dette program i den seneste tid. Alle de nuværende faldgruber vil hurtigt ændres. En række procedurer er nu på plads for at forhindre det, der så tydeligt er blevet almindelig praksis. Himlen har forsikret os om, at det sandelig er tilfældet.

Himlens velsignelser kommer helt sikkert til jer. De, som så længe har påvirket og styret jeres verden, vil snart forsvinde. De har fortsat forhindret velstanden og den globale harmoni, der kræves og deres oprørske råben og skrigen er nu bestemt til at blive bragt til tavshed! I skal endelig vises den guddommelige barmhjertighed, som Himlen i sandhed er i stand til.

De mørke tager ikke fuldt ud det i betragtning, som for nylig er foregået omkring dem. De tror stadig på en eller anden måde på, at det, som Himlen har lovet, behændigt kan omgås. Det er bestemt ikke tilfældet. Bered jer, mine Børn, på et vidunderligt mirakel! Det, I har ønsket, bliver gjort klar til at manifestere sig! En vidunderlig ny virkelighed skal skabes og i den vil I opdage, hvordan Himlen på guddommelig vis ændrer dette rige til det bedre. Halleluja! Halleluja!

I dag rapporterede vi om, hvad der for tiden sker over hele kloden. De mørke skal arresteres og fængsles. De skal være fuldstændig adskilt fra jer. Samtidig skal ny forvaltning blomstre og en ny virkelighed fyldt med rigdom og suverænitet skal for evigt ændre dette rige. Glem aldrig, kære Hjerter, at den ubegrænsede og uendelige forsyning i Himlen er jeres! Lad det være så! Selamat Gejun! Selamat Ja! (Siriansk for Vær Én! Vær i Glæde!) Det er tid for, at alt skal bære frugt!

Website: Planetary Activation Organization

Oversættelse: Margit Villumsen






Share |