Home > > Sheldan Nidle - 15. august, 2017

Sheldan Nidle - for det Åndelige Hierarki og den Galaktiske Føderation - 15. august, 2017

8 Ik, 0 Uo, 1 Ik

Dratzo! (Højt Elskede Sjæle!) Alt fortsætter med hurtigt at skride fremad. De, der er inde i sagerne, forventer, at der kommer et stort energiskift med denne måneds solformørkelse. Det er blevet forudsagt, at denne galaktiske begivenhed skulle finde sted efter en stor global frigivelse af en kæmpestor sum valuta. Denne solare begivenhed ville så igangsætte NESARA Republikken og den verdensomspændende begyndelse på GESARA. Det er denne serie af globale begivenheder, der virkelig kunne gøre denne måned til noget særligt.

På grund af disse forventede begivenheder vil verden fejre både en gammel ulovlig republiks død og starten på et nyt, fredeligt verdensbillede for Gaia. Dette er vi virkelig spændte på. Det kan let gøre afsløring og begyndelsen af endnu et stort skridt mod højere bevidsthed for alle sandsynlig. Vi byder denne mulighed velkommen med åbne arme. Det forklarer, hvorfor alle, der virkelig forstår jeres virkelighed, ved, at denne første dominobrik snart forventes at vælte. Det ville selvfølgelig hurtigt føre til mange andre nødvendige begivenheder.

Tiden nærmer sig, hvor vi alle endelig kan holde fest. De forskellige globale valutaer bliver gjort klar til at blive vekslet og den store rigdom, der er forbundet med dem, skal realiseres fuldt ud. Brug denne tid til at vide inde i jer, at ventetiden langt om længe er slut. Hvad der ligger forude er gyldne muligheder for at være vidne til de forandringer, som vi længe har ventet på. Brug denne særlige tid til at vide, at de vidunderlige transformationer i jeres liv er ved at ske. Tak Himlen og alt det, der angår den velstand, der skal være en integreret del af jeres liv!

Vær i sandhed i glæde og tak alle for jeres kommende lykke. Der er sket meget, der vil belønne jer! Det har taget lang tid at høste disse belønninger - år og endda årtier, hvor I endelig ser det hele være klar til at ske for jer og jeres fæller på Jorden. Følelsen af en levende drøm skal langsomt blegne og blive erstattet af nogle virkelig forbløffende begivenheder. Så vær klar til langt om længe fuldt ud at høste det, der så nådigt blev sået for så længe siden. Halleluja! Halleluja!!!

Velsignelser! Vi er jeres Opstegne Mestre! Vi kommer for at takke Himlen og for yderligere at prise, hvordan små, gyldne faldskærme har givet jer et meget tiltrængt pusterum. Det er ofte vanskeligt at ignorere de rænkespil, som de mørkes og deres håndlangeres stadigt forsvindende natur har givet os. Det er denne besynderlighed, der stadig synes pludselig at dukke op på uventede steder. Jeres visioner fortsætter med at lede jer mod løsninger, som stadig kan støtte jeres indgribende velstand og nye forvaltning og alt det, der følger med det.

Der sættes fart i jeres visioner. Selve naturen af disse visioner hjælper med at gøre en ny virkelighed mulig. Lad disse nye og succesfulde bestræbelser være grundlaget for dannelsen af denne nye nation. Det skal være et land fyldt med succes og indførelse af jeres mange former for velstand. Lad jeres vidunderlige visioner for dette nye land være en del af de bestræbelser, der skal fylde dette sted med nye friheder, rettigheder, glæde og gode gerninger.

I dette nye rige skal I endelig virkeliggøre frugterne af jeres arbejde. I vil også være i stand til at hjælpe hinanden, i stand til at transformere jeres samfund, så alle hjælper hinanden med at få succes. Forude er den vision, I længe har søgt at manifestere. Træd nu et skridt tilbage og blot glæd jer over det, der skal ske! Dette nye land skal være forløberen for, at global afsløring og jeres fjerne forfædres tilbagevenden sker. Meget skal endnu komme!!

I dag talte vi om denne yderst usædvanlige tids fantastiske begivenheder. Vær klar i jeres hjerter til at vide, at det øjeblik, I har længtes efter, nærmer sig. Vid, at ny forvaltning skal komme og med den anledningen til afsløring og alt det, der er bestemt til at følge. Så glæd jer, gør jeres hellige arbejde og vær klar til at favne denne nye virkelighed! Vid, I Kære, at den uendelige og ubegrænsede forsyning i Himlen sandelig er Jeres! Lad det være så! Selamat Gajun! Selamat Ja! (Siriansk for Vær Én! Vær i Glæde!)

Website: Planetary Activation Organization

Oversættelse: Margit Villumsen






Share |