Blossom Goodchild - kanaliserer Lysets Føderation - 25. juli 2026
Blossom: God morgen. Som I ved, var mit kanaliseringseksperiment i sidste uge så svært for mig. White Cloud sagde, det skyldtes den store mængde energi, krystallerne, som talte igennem mig, rummede. Men så kunne jeg ikke komme videre med noget andet. Det skyldtes? Lysets Føderation: God morgen, Blossom, og hilsner til alle. Grunden til, at du ikke var i stand til at kanalisere efter krystallerne, var, at dit sind havde skiftet til en anden 'tilstand' og derfor blev de nye energier 'blokeret' af dig, selvom du ønskede at fortsætte. Ja, krystallernes energi var enorm og at rumme den var ganske enkelt for meget for dit 'hoved'. Husk, Blossom, disse kanaliseringer, som du laver, er eksperimenter. Nogle lykkes, andre ikke. Men det var ikke et mislykket forsøg, da mange fik værdifulde informationer af det, som kom igennem. Blossom: Ja. Tak. De talte længere end jeg havde forventet. Når jeg kanaliserer, har jeg ingen idé om tiden. Jeg ville gerne fortsætte, men var usikker på hvordan. Jeg ved, jeg stoppede med at lave læsninger for seks år siden, fordi de ganske enkelt havde 'haft deres tid', som White Cloud sagde, og de fungerede bare ikke. LF: Det er ikke tilfældet med dine 'direkte stemme kanaliseringer', Blossom. De vil fortsætte. Blossom: Godt at høre. Videre. I Australien mandag den 27. skal der være en EBS test (Emergency Broadcast System) kl. 14. De, som ikke er klar over, at den skal finde sted, hvilket synes at være mange, vil flippe ud. Især de gamle og de meget unge. Hvis de kan sende en test ud, kunne de bestemt også sende nogle ord ud for at varsle det i forvejen? Hvad med dyrene og fuglene? Enhver telefon, der sender et højfrekvent signal ud i 11 sek., vil forårsage megen skade, ikke? LF: Jo, Blossom. Det er korrekt. Den høje frekvens vil i høj grad forstyrre i det tidsrum og i nogle timer bagefter, mens det falder til ro. Mange vil føle sig sløje i et stykke tid, for den vil også lave ravage i nervesystemet. Det vil påvirke nogle mere end andre. Blossom: Er den nødvendig? LF: Den er en del af en plan. Blossom: En god plan? LF: Hen ad vejen ... kan den 'være' nødvendig. Blossom: Jeg må sige her ... det flyder ikke ... jeg føler disse kan være 'mine' tanker. Hvorfor sker det? Hvad er det, der sker for tiden med 'det, jeg laver'? LF: Emnet. Blossom: Hvad er der galt med emnet? LF: Det er 'genstand' for ændring og 'drejer hen' på emner, vi vælger at styre klar af. Det, som finder sted i kommende dage, Blossom, med hensyn til forvirringen på jeres planet, er ... Blossom: Igen ... finder jeg det svært at holde forbindelsen. Hvad sker der her, folkens? Bliver jeg blokeret af dem, som ikke ønsker, at vi får budskaber ud? Jeg mener, se, hvad der skete med min hjemmeside ... på en eller anden måde blev min IP-adresse spærret for livstid, for himlens skyld! Eller er det mig og min energi, som ikke er i sync med jer for tiden? Skal jeg tage en pause? Jeg føler, jeg ikke har et valg, når jeg ikke kan 'modtage jer'. På dette tidspunkt lukkede jeg mine øjne og forsøgte at tune ind for at se, om White Cloud kunne vise mig et billede, som jeg plejede at få, når jeg lavede læsninger for folk. Det, jeg fik, var en stor indhegning. Hestene stod meget tæt sammen og der var megen ophidselse, som spredte sig blandt dem. Som om de kunne fornemme uro med hensyn til en forestående begivenhed. Ængstelsen tog til, til den nåede et punkt, hvor de blev så ophidsede og der var så mange af dem lukket inde på lille plads, at de brød igennem den ene side af indhegningen. Straks løb de alle ud. En bissen, der delte sig i tre grupper. Til højre, til venstre og lige ud. De galoperede et langt stykke, til de var langt nok væk til at føle sig trygge. Så så jeg alle tre grupper græsse på frodigt grønt græs, men mens de gjorde det, var hver gruppe i tæt kontakt med de andre to. Jeg havde en stærk følelse af, at de ville samles til én gruppe igen, når tiden var rigtig til at gøre det. Det indtryk, jeg fik, var, at det ikke var for mig personligt, men mere for alle og hvad der skal finde sted. Hvem ved! Så jeg tror, folkens, for nu, for mig, vil jeg tage et par ugers pause. Ingen mening i at piske en død hest, undskyld ordspillet! Jeg giver bestemt ikke op eller efter. Overhovedet ikke. Det føles bare fornuftigt at gøre, mens hvad end det er, der sker for enten kun mig eller energierne generelt, falder til ro, og forhåbentligt vil vi have skiftet til en højere frekvens endnu engang, når jeg kommer tilbage. Tak alle sammen for jeres forståelse og fortsatte kærlige støtte. Alt er godt. Jeg er overhovedet ikke bekymret og jeg ser frem til at komme tilbage i sadlen 😊 ... på altings guddommelige tidspunkt. Megen kærlighed til næste gang. Website: Blossom Goodchild Oversættelse: Margit https://monolithtracker.com/. Linket virker igen, læs om monolitterne i kanaliseringerne af 5. december 2020
![]()
Donations for our translators team are received in gratitude is brought together on our other website: ![]() ![]() Create Your Badge |