Home Channeling? Our channelers About us Contact


Home > Dansk > Suzy Ward - kanaliserer Matthew Ward — 7. juli 2026


Suzy Ward - kanaliserer Matthew Ward — 7. juli 2026

Hedebølge i Europa, jordskælv i Venezuela; nylig udvikling; soludbrud, tre dages mørke; illusion vs virkelighed; spørgsmål besvaret i budskaber; sjæle på Matthews station

Med kærlige hilsner fra alle sjæle på denne station, dette er Matthew. Lad os begynde med udtalelsen i vores seneste budskab, som kom efter afsnittet om udviklinger, når kaosset har nået sit højdepunkt:

“Mørkets vedholdende marionetter vil ikke lade disse udviklinger ske uden modstand…”

I oplever eller hører om to former for deres modstand. "Har Matthew noget at sige om den ikke helt almindelige hedebølge i Europa?" og "Var jordskælvet i Venezuela menneskeskabt? Hvis ja, med hvilket formål?"

Begge situationer blev teknologisk skabt med det samme formål - for at forårsage frygt, høje dødstal, ravage, ubehag, store ødelæggelser og hjemløshed, som alle udsender de lave vibrationer, mørkets marionetter behøver for selve deres overlevelse. Jordskælvet var muligvis for at straffe landets regering for ikke at efterkomme Deep States krav og/eller for at advare tidligere præsident Nicolas Maduro om ikke at røbe oplysninger, som ville bringe mørke aktiviteter i Venezuela i fare.

Kære, glæd jer sammen med os over en nylig udvikling! "Vejrkrigsteknologien", som Deep Staate har brugt til djævelske formål i omkring 70 år, er blevet overtaget og demonteret af de Hvide Hjelmes eliteenhed.

Vær søde ikke at blive skuffet, hvis uregelmæssighederne ikke stopper brat - når teknologi forårsager en begivenhed, er virkningen som at skubbe til den første dominobrik. Men når energien har løbet sin kurs ud, vil Moder Natur tage styringen og sætte planeten på vej mod et moderat klima overalt undtagen i bjergområder.

"... Der er stadig spørgsmålet om soludbruddet og de bekendtgjorte 3 dages mørke. Det ville være dejligt, hvis Matthew (eller Gud, Arnold, Ashtar, ...) kunne få/give os nogle svar her." "Jeg spekulerer på, om Matthew ville inkludere de tre dages mørke som 'frygtfyldte informationer'? Der har været mange videoer på YouTube om det, hvoraf mange indeholder forskellige forslag til alle de ting, vi forventes at forberede os på til de 3 dage (eller 7 dage?) og det hele bliver lidt uoverskueligt." "Vil der komme 3 eller 7 dage med mørke, hvis/når de mørke nedlægger elnet overalt på kloden?"

For det første er Solen jeres gode allierede, og det, som kaldes soludbrud, er de høje frekvenser, som "downloader" universelle koder for at fremme bevidst og spirituel bevidsthed hos alle sjæle, som har absorberet lys. Denne proces forstærker og fremskynder transformationen af kulbaserede celler til den krystallinske struktur, som aktiverer slumrende DNA-strenge.

Ja, "frygtfyldte informationer" inkluderer tre dages mørke. Denne idé stammer fra den mindst katastrofale af forskernes tre gamle teorier om fotonbæltet: Når Jorden går ind i bæltet, vil den være i "nulzonen", tre dage med total mørke. Det er end ikke en mulighed, da planeten ville blive blæst i stumper og stykker, hvis det utroligt store kraftfulde bælte befandt sig i jeres solsystem, men det gør det ikke, det er langt væk og bibelske referencer til tre dages mørke er blevet fordømt af religiøse lærde.

Vi ser ikke, at elnet over hele verden samtidigt holder op med at fungere i tre dage, endnu mindre i syv, af nogen som helst grund. Som nævnt i tidligere budskaber er det imidlertid praktisk at have mad og andre fornødenheder i nødstilfælde som et lokalt elforsyningsnedbrud eller ufremkommelige veje.

Hvad, der kan være i vente, er en afbrydelse af al offentlig kommunikationsprogrammering, så talsmænd for lysets kræfter kan tale om gennemgribende begivenheder. Det sidste, vi har hørt, er, at det stadig bliver diskuteret. Nogle ledere tænker, det er den bedste måde at informere den brede masse på, andre tænker, det ville forårsage forvirring, da folk kunne spekulere på, om informationerne er ægte eller en falsk flag operation.

Vi medtager det følgende spørgsmål om "falsk Trump", så vi kan udbygge vores svar: "Eftersom vi ser en "falsk" Trump, er den Melania, vi ser sammen med ham, også "falsk"?" Ved de meget sjældne lejligheder, hvor "Melania" ses sammen med den "falske" Trump, ja, hun er også en skuespiller.

Deep State medlemmer, som har kontrol over bedrageren i det Hvide Hus, er ansvarlige for handlinger, som er til skade for ikke kun USA, men også for verden. Når dette bedrag bliver bragt for dagen - og det kan bestemt ikke vare meget længere, før det sker - vil alt det, som den ulovlige regering har gjort, blive ophævet eller på anden måde rådet bod på i muligt omfang.

De millioner af personer, hvis liv er blevet forkortet i Mellemøsten, Rusland og Ukraine vil byde kompensationen i Nirvana velkommen. Denne form for guddommelig nåde gælder alle folk, som bliver forfulgt, lider eller sørger ud over de valgte oplevelser i deres sjælskontrakt; vi taler imidlertid specielt om ondsindede beslutninger, for hvilke den nuværende amerikanske administration og Deep State vil blive draget til ansvar.

"Et spørgsmål om, at livet er en illusion. Hvad er formålet med at lide fysisk og følelsesmæssigt, hvis det alligevel er en illusion? Hvorfor gør vi vores bedste for at være en god person? Hvad er forskellen, hvis en anden ikke er det og ikke ønsker at være det, hvis det alligevel bare er en illusion. En sagde: Det er teater og du spiller det så godt, at du ikke husker det. En sagde: Det er et spil, det kan ikke være seriøst. Min bror Patrick kom til Nirvana for 6 måneder siden, ved han, at det er eller var en illusion?"

En illusion er noget, som opfattes som virkeligt, men uden hold i virkeligheden, og at referere til livet som et "velspillet teaterstykke" eller et "spil" forklejner ikke menneskehedens fysiske eller følelsesmæssige lidelser, hvoraf nogle er valgt i sjælskontrakten for at opnå balanceret oplevelse.

Hvorfor gør vi vores bedste for at være en god person? Jeres spirituelle og bevidsthedsmæssige udvikling går hånd i hånd med at rette sig efter det stærke vejledningssystem, Gud gav hver sjæl i dette univers: samvittighed, instinkt, intuition, inspiration, aspiration og som ekstra hjælp hæderlighed. Når personer ignorerer denne vejledning, især samvittighed, resulterer livstidsenergien i uudvikling i stedet for balance, som er enhver sjæls mål i enhver fysisk levetid.

Mor, kopiér venligst vores forklaring på illusion vs virkelighed i et budskab for noget tid siden.

Illusionen i tredje tæthedsgrad er, at der er dette ene liv på Jorden, så dør du og bagefter er der ifølge mange et tåget sted, som enten er et velsignet efterliv eller et efterliv med helvedes ild og svovl, hvor man bliver til evig tid. Virkeligheden er, at dette liv er blot én af mange hundreder eller mange tusinder af en sjæls oplevelser, som lever i mange forskellige former og steder samtidigt i universet.

Illusionen er, at I er jeres krop, jeres personlighed, jeres karakteristika, jeres følelser, jeres bedrifter og tilfældigvis har I en sjæl, som Gud ved tager hen, når I dør. Virkeligheden er, at I er sjælen, en del af Gud, uadskillelig fra Ham og alle andre sjæle i dette univers; I har den fysiske oplevelse, som I valgte for at balancere andre levetider; og I er et evigt væsen.

Illusionen er i henhold til ens religiøse tilhørsforhold, at det øverste væsen i dette univers kun portrætteres korrekt af jeres religion og at Hans love som fortolket af jeres religion er absolutte. Virkeligheden er, at det øverste væsen i dette univers er underordnet Skaberen, det øverste væsen i kosmos. Han er en sammensmeltning af alle sjæle, alle livsformer i hele dette univers og Han kender enhver tanke og føler enhver følelse hos alle livsformer. Han kan ikke gribe ind i Skaberens lov om den frie vilje, når sjæle afviger fra deres førfødselsaftale, så det er ikke Hans 'vilje ske'. Selvom vi normalt siger "Han", er Gud eller Kilden, alt efter hvad I kalder ham, indbegrebet af androgyni, de perfekt balancerede mandlige og kvindelige energier. Han udtænkte ikke religioner - nogle få af hans vildledte gudeselvdele gjorde.

Illusionen er, at ondskab er det modsatte af gudelighed. Virkeligheden er, at mørke er fraværet af lys, fraværet af kærlighed og spirituel klarhed.

Illusionen er, at Jorden er en lille, solid planet, hvis indbyggere er det eneste verificerbare intelligente liv i universet. Virkeligheden er, at Jorden er en sjæl med et planetarisk legeme, som er hjem for væsner inden i, på og over hende og hendes beboere på overfladen er for størstedelens vedkommende mindre avancerede spirituelt, intellektuelt og teknologisk end mange andre civilisationer. [23. maj 2005]

Tak, Mor. Enhver sjæl har sin illusion, da den angår selvet, enhver facet af levetiden, planeten Jorden og Skaber Kilden, men i sidste ende vil alle kende den førnævnte universelle virkelighed. Ja, kære sjæl, din bror Patrick i Nirvana ved det.

"Omfatter det at leve på 'gudelige måder' skriftemål?" Hvad med tiende?" Skriftemål har overhovedet ikke noget at gøre med "gudelige måder". Dette ritual i katolicismen er en af de mørkes taktikker til kontrol over de mange millioner tilhængere ved at antyde, hvis de fortæller en præst synderne, de har begået, vil de få syndsforladelse og når de dør, kan de komme i himlen i stedet for i helvede.

Oprindeligt var tiende deling af en tiendedel af ens tid, energi, talenter, færdigheder, udstyr og andre materielle ressourcer med folk i nød. Det var sandelig gudelighed og er det stadig. Det var, da kirkeoverhovederne og statslederne dekreterede, at tiende er at give kirken en tiendedel af ens penge, at gavmildhed blev til grådighed og kontrol.

"Bestemmer Matthew eller hele sjælegruppen, hvilke spørgsmål der skal medtages i budskaberne og hvilke der ikke skal besvares? Er der en udvælgelsesstandard eller er det et spørgsmål om diskussion og enighed?" Lad os først sige, at alle læsernes spørgsmål bliver besvaret. Min mor besvarer de fleste - hun ved, hvad hun skal svare, når informationerne findes i Matthewbøgerne eller tidligere budskaber. Når hun ikke er bekendt med det adspurgte emne, transmitterer vi svaret og hun sender det til spørgeren.

Og nu, der er hverken en udvælgelsesstandard eller en diskussion. Enhedsbevidsthed på denne station er bevidst om, hvad der er vigtigt for folk at vide - bevidstheden er ligeså naturlig for os som vejrtrækning er for jer.

Spørgsmål om sjælen, opstigning, Gud, Skaberen, fri vilje, evolution, Nirvana, karma og dystre forudsigelser er naturlige selektioner og ligeledes er ønsker om opmuntring eller vejledning. Vi tager fat i emner, læsere spørger om og vi ved, at mange andre har den samme interesse eller bekymring. Vi vælger spørgsmål, som lader os tilføje andre informationer om emnet eller begivenheden, udreder misforståelser, forbinder punkterne af tilsyneladende ikke-forbundne sager og forklarer historiens relevans til, hvad der sker nu.

Kære sjæl, du under dig måske over, hvorfor vi valgte dit spørgsmål. Det giver os lejlighed til at sige, at vi ønsker, I tænker på os som de familiemedlemmer vi er i stedet for en gruppe af fremmede et eller andet sted ude i rummet. Nogle af os er jeres forfædre, nogle er jeres "fremtidige" liv, nogle er i den samme sjælegruppe og har delt levetider med jer.

Der er sjæle, som er langt højere udviklede end os - referencer til dem omfatter ærkeengle, ikke-fysiske væsner, opstegne mestre, Grundlæggere, Skaberguder, stjerneguider og sædemænd - så hvorfor bad Gud os om at tjene som budbringere i stedet for dem? Fordi vi kan relatere os til jer på måder, de ikke kan.

Alle sjæle på denne station har haft levetider, som omfattede prøvelser, sorg, ængstelse, kvaler, fysisk smerte og andre udfordringer, som I oplever - på disse måder relaterer vi os til jer med empati, medfølelse og forhåbning om, at bedre tider ligger forude. Når I oplever glæde, succes og Aha! momenter, føler vi den samme glæde som jer. Når I er forvirrede, nedtrykte eller bange, sender vi massser af kærlighed-lys direkte til jer for at løfte jer ud af disse mismodige afgrunde. Kort sagt er vi tæt knyttet til jer personligt foruden den universelle og kosmiske forbindelse med alle sjæle.

Elskede søstre og brødre, I har spillet uvurderlige roller i hele Jordens befrielsesprocess fra æoner med mørke. Alle lysvæsner i dette univers ærer jer for jeres standhaftighed i jeres vitale mission og støtter jer med den uforlignelige kraft i ubetinget kærlighed.

______________________________________

KÆRLIGHED og FRED

Suzanne Ward
Website: The Matthew Books
E-mail: suzy@matthewbooks.com

[Note fra Suzy: Hvis I lægger disse budskaber op på andre sider eller sociale medier - og det er en smuk måde at dele disse informationer på - så inkluder venligst dato, mit navn og www.matthewbooks.com. Tak.]

Send venligst kommentarer og spørgsmål til suzy@matthewbooks.com.

Nyd kapitler af Matthew, fortæl mig om Himlen på Matthew Books YouTube kanal

Alle budskaber fra december 2003 til dato er arkiveret på www.matthewbooks.com. Vær venlig at dele dem.

Matthew Books YouTube kanal.

[I kan også læse om emner og prøvekapitler af Matthew, Tell Me about Heaven (Matthew, fortæl mig om Himlen), Revelations for a New Era (Afsløringer for en ny æra), Illuminations for a New Era (Illuminationer for en ny æra), Voices of the Universe (Universets stemmer) og Earth’s Golden Age (Jordens Gyldne Tidsalder). Der er uddrag af min lille bog også Amusing to Profound – My Conversations with Animals (Underholdende til dybsindig - mine samtaler med dyr). I Bookshop, kan I bestille trykte bøger eller e-bøger.]


Oversættelse: Margit


MATTHEW PÅ DANSK:

Er du interesseret... find alle de gamle oversættelser fra Matthew, for at få mere indblik i emnerne og materialet.

2009-2020:
Se beskederne under "SUZY WARD" (yderst til venstre på siden).
http://www.galacticchannelings.com/dansk/index.html

2003-2008:
Endnu ældre beskeder, med mange interessante emner, kan du se her på den gamle Matthew side ➡ https://goo.gl/sdtcgJ

ORDLISTE:
Beskrivelse af mange af de vigtigste begreber i Matthews beskeder.
https://bit.ly/2CigGjE

OBS: Billederne virker ikke på den gamle side (kun tekst).






Share |



Donations for our translators team are received in gratitude Thank You!!


Much information from the channelings, and from many other sources,
is brought together on our other website:

TheGreaterPicture.com




Galactic Channelings

Create Your Badge