Home > > Mike Quinsey – 28. juli 2017

Mike Quinsey – Kanaliserer sit Højere Selv – 28. juli 2017

Mike Quinsey

Alt går godt, hvad jeres udvikling angår. Jeres Guider fortsætter med at gøre deres bedste for at holde jer på jeres vej til Opstigning (Ascension), hvilket blev aftalt, før I inkarnerede, men de respekterer jeres frie vilje om at tage den vej, I vælger. I, der er på Jorden i sådan en vidunderlig tid, kan føle jer privilegeret, da mange andre sjæle ville have ønsket at være sammen med jer. De er klar over, at udvikling sker meget hurtigere ved at overvinde de lavere vibrationer. De, der blev valgt, blev imidlertid valgt på grund af det, de havde at tilbyde dem, der behøvede hjælp til at bryde tilknytningen til de lavere energier. Uden sådan en hjælp kunne de have ”fjumret rundt” og mistet muligheden for at hæve sig op i Lyset.

Den tid, I er i, er så tæt på Opstigning og mange nødvendige forandringer er nær i forventning om den tid, der snart kommer, når de Mørke vil være blevet fjernet. De har allerede oplevet begivenheder vende sig imod dem og har ikke længere magt til at diktere, hvordan begivenhederne udvikler sig. De havde planer om total kontrol over verden, fra hvilken position de drastisk ville have reduceret verdens befolkning. Dette mål er ikke længere muligt og på dette tidspunkt bliver de arresteret og fængslet. Der lægges også meget arbejde i at rydde deres underjordiske baser, indtil de ikke længere udgør en trussel mod den Menneskelige befolkning.

Meget er allerede blevet forberedt i forventning om den tid, hvor alle ting åbent kan fortsætte uden frygt for indblanding. Den tid er ikke langt væk og er højst blot nogle få år væk, men sandsynligvis mindre. Der er allerede nogle forandringer af mindre art i gang og større lægges der planer for allerede nu. Når truslen om indblanding fra de Mørke er fjernet, kan alt foregå åbent og i et tempo, der er svært at forestille sig. I har ventet alt for længe. Men tiden er ikke helt spildt, men brugt til forberedelse. De Mørke vil så være blevet flyttet til steder, hvor de ikke har nogen indflydelse på eller evne til at ændre udfaldet.

Når I ser jer omkring, synes der at være så meget, der kræver pleje eller fornyelse, at det synes at være en uoverstigelig opgave. Men med hjælp fra jeres Venner i Rummet vil I blive glædeligt overrasket over, hvor hurtigt ting kan ændre sig. De vil have fordelen af meget større erfaring end jer og af brugen af avancerede metoder. Jorden og havene kan blive fornyet og renset for alt, der ikke er til gavn på meget kort tid. Af indlysende grunde er jeres metoder primitive i forhold til vores og de efterlader ingen affaldsrester, der bagefter skal ryddes op.

På relativt kort tid vil alle større forandringer have fundet sted, hvilket vil gøre, at I kan leve lykkeligt i fred med meget fritid til at forfølge jeres egne interesser. I vil møde Væsener fra nærliggende planeter og de vil tage jer med ud i Rummet og gennem Solsystemet for at besøge andre planeter. Ikke længere vil I være begrænset til Jorden og vil være ét med andre Galaktiske Væsner. De har tålmodigt ventet på, at I skulle blive ”modne” og have lov til at rejse uden for planeten. Så I ser, at jeres liv i sidste ende vil ændre sig til det bedre. Med tiden vil jeres nuværende oplevelser virke som en dårlig drøm.

Jeres drømme vil blive opfyldt, men i mellemtiden må jeres tanker være fokuseret på det, I har brug for helt at forberede jer til Opstigning. Vær fokuseret på alt det, der er positivt og hav kontrol over jeres tanker og energi og del dem kun ud, når det er nødvendigt. I kan måske godt lide at hjælpe dem, der er syge eller sårede og jeres kærlige tanker og ønsker i den forbindelse vil nå dem, som de er tiltænkt. Endnu bedre og mere effektivt ville være gruppehealing, da det har en større kraft. Hvis ideen er ny for jer, så overvej, at en meditation, før I sender det ud, vil bringe alt i harmoni og klar til det.

Selv en venlig tanke sendt til en anden sjæl bærer en healende energi og opløfter folk. Så når I bevidst ønsker, at nogen modtager jeres velsignelse, vil den nå dem. Måske, vigtigst er healing af jer selv og at forberede jer på det, meditér på positive følelser eller farver, hvis I ved, hvordan I bruger dem. Hovedformålet er at sikre, at jeres aura er tæt på kroppen og ikke åben, og fyld den med klare farver, der har en vibration, som I har brug for. For eksempel i hverdagens stress og jag må I lære, hvordan I slapper af og den grønne farve anbefales til dette formål.

Når I udvikler jer, som I vil gøre efter Opstigning, vil I opdage, at der er healing kamre, der fuldstændig vil rense jeres krop og øge jeres energiniveau. Faktisk vil I med høje vibrationer ikke være disponeret for sygdomme og vil have et perfekt helbred. I mellemtiden har I muligvis brug for healing, da I på Jorden hele tiden er omgivet af alle mulige energier, men vid, at lige tiltrækker lige. Dette gælder i mange henseender og det er grunden til, at I tiltrækker lignende sjæle og helt klart føler jer mere behagelig og rolig til mode sammen med dem. Naturligvis virker det også omvendt, når I kan føle jer ubehageligt til mode, når I møder helt modsatte energier end jeres egne.

Jeres Solsystem fortsætter med at gå ind i de højere vibrationer og de overvåges nøje af de Blå Avianere (Blue Avians), der er til stede for at sikre, at jeres fremskridt ikke forstyrres og at de ikke overvælder jer. I et sådant tilfælde kan folk føle sig oprevet og urolige, hvorimod hvis de gradvist føres ind i dem, vil de efterhånden tilpasse sig dem. De Blå Avianere befinder sig i jeres Solsystem i stort antal, så de kan stoppe alle ubudne personer, der afsøger jorden. De sikrer også, at de Mørke ikke undslipper retsforfølgelse for alle deres forbrydelser mod Menneskeheden.

I har et fremragende internet, der har så mange links, at I kan følge op på næsten ethvert emne, der interesserer jer. Der er også mange sjæle, der skriver om ting vedrørende fremtidige begivenheder, som vil påvirke jer. Hvis I læser om det og ikke har adgang til internettet, er bøger om de fleste emner tilgængelige og selvfølgelig er der foredrag de fleste steder. Så forhåbentlig finder I et link, som vil fremme jeres interesser.

Hold hovedet højt og føl jer ikke modfaldne, da vi ved, at I har haft mange skuffelser i den senere tid, men vid, at bag kulisserne sker der så meget, der er positivt. Jeres nyhedsmedier er begrænset til det, de kan afsløre for jer, hvilket er grunden til, at I kun læser lidt om de vidunderlige og forbløffende fund i Antarktisk. De burde være øverst på listen af nyheder, men vær forvisset om, at I på et eller andet tidspunkt vil høre om deres fund.

Jeg forlader jer med kærlighed og velsignelser og må Lyset oplyse jeres dage og vejen mod fuldendelse. Denne meddelelse kommer gennem mit Højere Selv.

I Kærlighed og Lys.

Mike Quinsey.
Website: Tree of the Golden Light

Oversættelse: Margit Villumsen






Share |