Home Channeling? Our channelers About us Contact


Home > Dansk > Suzy Ward - kanaliserer Matthew Ward — 4. august 2026


Suzy Ward - kanaliserer Matthew Ward — 4. august 2026

På den direkte vej til femte tæthedsgrad; Jesus genkomst, 1.000 års fred; naturbrande; Bibel passage; sjæle, som går over; RFK Jr; smarte byer, AI-faciliteter; hvordan de mørke "ernærer sig"; liv i dette univers; personlighed, sjæl

Med kærlige hilsner fra alle sjæle på denne station, dette er Matthew. At gøre en ende på mørkets lange styring på Jorden er "frustrerende langsom", "stagnerende" eller "sidder fast i en loop i stedet for at bevæge sig fremad". Disse beskrivelser gælder måske for tiden, men i planetens tidløse billedtæppe er denne sidste fase i kampen mellem lysets kræfter og de mørke kræfter en meget lille, dog vitalt betydningsfuld del af den overordnede plan.

Hvis mørket var afgrænset til et bestemt område, kunne det optrævles og ryddes af vejen. Men det er ikke afgrænset. Det er en plage, som har hersket i millioner af år og lige nu er den del af billedtæppet, som bliver vævet, så at sige, mørkets marionetters stædige og tumultariske modstand mod at blive rykket op med rode over hele verden.

I kære, jeres verdens transformation fra dyb tredje til høj femte tæthedsgrad har sat en universel hastighedsrekord og jeres lys har bidraget kraftigt til denne unikke triumf. Civilisationer, som afslog tilbud om den samme hjælp, som Gaia kærligt har fået, har taget så meget som 50.000 år om opstigningsrejsen, som Gaias planetariske legeme og hendes indbyggere vil fuldføre på kun omkring 150 år.

I befinder jer på den direkte vej til Jordens Gyldne Tidsalder om ca. 35 år i lineær tid. I kontinuummet trives folkene i denne tidsalder med godt helbred, glæde og velstand.

"Hvis det er sandt, at efter Jesus genkomst vil verden have 1.000 års fred, jeg synes, det er forfærdeligt unfair over for Gaia. Hun udholdte æoner med mørke og fortjener meget mere en bare et millennium med fred."

En bogstavelig fortolkning af denne bibelske passage skaber et forkert indtryk, hvorimod en symbolsk fortolkning repræsenterer virkeligheden.

Personen Jesus, som levede for to tusind år siden, vil ikke vende tilbage og hverken han eller jeres verden har brug for det. Hans liv som Jesus er en af mange, mange personligheder i hans kumulative sjæl eller oversjæl, som opstod i det kristnede rige, Skaber Kildens rene lys- og kærlighedsenergi.

Fra tidernes begyndelse har denne energi ikke kun været konstant tilgængelig i hele dette univers, den er inden i enhver sjæl. Selv mørkets marionetter har en gnist af denne energi - den er livskraften hos ethvert levende væsen i alle slags kropsformer.

I de lange tidsaldre med mørke blev den kristnede energi svækket undtagen for Jesus og Guds andre budbringere, hvis liv var eksempler på ubetinget kærlighed, den kraftfuldeste kraft i kosmos. Nu hvor lysets kræfter besejrer mørket, begynder en reel tsunami af Skaberens kærlighed-lys essens at strømme gennem hele jeres verden.

Ligesom Jesus anden genkomst er symbol på den allestedsnærværende kristnede energi, som vil vende tilbage i fuld flor, er 1.000 år symbol på den evige fred, som Gaia har valgt. Gud og Sol, som sammen med Gaia i fællesskab skabte og manifesterede Gaias planetariske legeme, vil støtte hendes hensigt om aldrig igen at lade mørke få fodfæste på planeten.

"Hvor meget af Bibelen er præcist og nøjagtigt? Den del, hvor Gud beder Abraham om at ofre sin søn for at teste ham, er det noget, en gud ville gøre? Hvad med at slå mennesker ihjel for den ene eller den anden side? Så meget blandet info. Hvad er dit forslag til at høre alt dette?"

Disse passager i Bibelen blev skrevet af tidlige kirke- og statsledere for at portrættere herskeren i dette univers som en frygtelig Gud, som kræver lydighed mod Hans love, love, som de udtænkte for at have kontrol over den brede masse.

Aldrig ville Gud bede en af sine børn om at dræbe et dyr, langt mindre et barn og aldrig ville Han bede en gruppe af Sine børn om at dræbe en anden gruppe. Tænk på: Ville en kærlig Gud, som Bibelen også portrætterer Ham som og med rette, udstede sådanne ordrer?

Vi foreslår, at I ikke bruger energi på nogen informationer, som ikke resonerer med jeres hjerterum, sjælens sæde.

"Der er så mange naturbrande over hele verden! Matthew sagde, vejrkrigsteknologi ikke længere fungerer, så er alle brandene naturligt opstået?" Ingen af dem er og ej heller er de høje temperaturer eller de stærke vinde, som spreder ilden. Selvom geoengineering-teknologien for nyligt blev demonteret, er de tidligere begivenheder, den forårsagede, som de første dominobrikker i en lang række.

Alt er energetisk forbundet og når noget bliver sat i bevægelse et eller andet sted, påvirker det alt andet alle andre steder. Når eftervirkningerne af disse tidligere begivenheder løber tør for energi, vil ødelæggende vejrforekomster ophøre undtagen i tilfældet med naturbrandene, som er startet af brandstiftere eller pga. personers uforsigtighed med deres lejrbål.

"Er der grund til bekymring over, at vi er blevet manipuleret og/eller narret af de mørke kræfter til at opgive vores frie vilje før eller på tidspunktet, hvor vi forlader Jorden?" og et lignende spørgsmål: "Jeg har hørt, at under visse omstændigheder kan de mørke gå i vejen for sjæle, som går over fra det fysiske liv til åndeverdenen. Hvilke omstændigheder?"

Der er ingen omstændigheder, som gør det muligt for de mørke at gå i vejen for sjæle, som er på vej over på den anden side og der er ingen grund overhovedet til at bekymre sig om, at det skulle ske.

Den lynhurtige rejse fra den fysiske verden til åndeverdenen sker i en stråle af stærkt lys. Dets høje vibrationer er anatema for de mørke, hvis selve eksistens har brug for lave vibrationer. Informationer som disse, som kære sjæle spurgte om, bliver spredt af de mørke specifikt for at skabe frygt, fordi den udsender de lave vibrationer, de har brug for til deres overlevelse.

Det er kun i fysiske levetider, at de mørke kan forsøge at øve indflydelse på personer.

"Jeg havde høje forhåbninger til, at Robert F. Kennedy Jr. som sundhedsminister ville skaffe sig af med ondskaben inden for sundhedssystemet. Han har gjort så lidt i den henseende, at der er spekulationer om, at han er en muldvarp for Deep State. Er han, Matthew?"

Nej, det er han ikke. Kongresmedlemmer, hvis stemmer godkender eller blokerer lovforslag, og visse personer i justitsministeriet bliver bestukket, afpresset eller truet, så de forhindrer ændringer i systemet, som gavmildt belønner farmaceutiske selskaber, privathospitaler og nogle læger. Det lidt, som sundhedsminister Kennedy har været i stand til at opnå, krævede kompromiser, han ikke ønskede at indgå. Denne store barriere for sundhedsreformer vil blive nedbrudt gradvist.

"Nogle af mine venner vil gerne have, at du spørger Matthew, om USA og andre lande vil blive overtaget af Eliten. Det ser ud til, at samfund kaldet smarte byer bliver bygget flere steder. Og store AI-faciliteter bliver allerede bygget til overtagelsen. Jeg ved, vi ikke skal være bange, men det ser bare ud til, at alt bevæger sig i den retning."

Intet undervejs, som er baseret på mørke vil blive til virkelighed og hvad der er blevet etableret, vil blive omdannet. Alt, hvad der er udtænkt til ondsindede formål, kan blive vendt til godsindet brug - "at smede sværd om til plovjern".

"Jeg kan slet ikke forstå, hvordan de mørke kan 'leve af' lavfrekvente energier. Hvordan absorberer de dem? Kan Matthew forklare det tydeligt for os, tak?"

Alt, som eksisterer i dette univers er energi, der vibrerer på en grænseløs frekvensbåndbredde og kroppe lever i en frekvens, der svarer til den enkeltes tanker, følelser og handlinger. Energien i de forskellige frekvenser er "føde" - den er det, som gør det muligt for kroppe at eksistere. Fordi de mørkes tanker, følelser og handlinger er af lave frekvenser, er det energien, de "lever af", så deres kroppe kan overleve.

"Et kært spirituelt væsen har talt om de 6 andre aspekter af vores sjæl, som befinder sig i andre galakser eller plan og lærer lignende lektioner, som vi gør på det jordiske plan. Syv i alt skabt som aspekter af vores sjæl fra Kilden. Er du og dine andre rådgivere klar over dette?"

Normalt vil vi ikke besvare informationer, med mindre vi forstår kildens mening, og i dette tilfælde gør vi ikke. Men vi vil gerne benytte det som en lejlighed til at tale om, hvad vi er bevidst om.

Der er syv universer i kosmos, vores og seks andre. Enhver sjæls begyndelse er den rene kærlighed-lys energi fra Skaberen/Skabelsen/Kilden, den alvidende, almægtige, allestedsnærværende Alt, Der Er.

Dens skabelser er de første sjæle - vi kalder dem ærkeenglene. Skaberen gav dem evnen og retten til at bruge Sin energi til at give deres ideer form eller handling. Deres manifestationer - skabelser i fællesskab - skete i lyset, derfor rene, kraftfulde og smukke. Skaberen gav den samme evne og ret til enhver sjæl herefter og herskerne af de syv universer er forpligtet til at ære denne gave.

I dette univers er sjæle aspekter af guden, Skaberen udvalgte til at samskabe alt, der eksisterer her, fra planter til folk til planeter. Ethvert levende væsen er en sjæl og alt, der eksisterer, selv døde genstande, har et vist mål af bevidsthed.

Når det fysiske liv slutter, træder sjælen ind i en åndeverden og energien fra dens afdøde form træder ind i en neutral pulje, som altid er tilgængelig for nyt liv. På Jorden er denne proces den samme, om sjælen havde valgt en menneskekrop eller en elgkrop, en fyrretræskrop eller en insektkrop.

I en åndeverden har sjæle med ræsonnementsevne viden om deres andre levetider. De beslutter, hvad de ønsker at lære i deres næste inkarnation og vælger kropsform, genetisk sammensætning, sted og andre detaljer, som vil give den ønskede oplevelse.

Energi kan dirigeres, flyttes fra et vibrationsniveau til et andet, transformeres og omdannes, men kan aldrig blive tilintetgjort. Således er sjæle udødelige. De kan legemliggøre sig endeløse gange, udvikle sig eller regrediere i overensstemmelse med bevidste beslutninger og leve i en hvilken som helst form på et hvilket som helst sted i en hvilken som helst galakse, som er på linje med deres evolutionære status.

Til sidst fører enhver sjæls rejse tilbage til dens begyndelse i Kilden.

"Er personlighed et andet udtryk for sjæl?" Nej, men det er et almindeligt, universelt udtryk for person.

Så nu, en personlighed er en sjæl, et mikrokosmos af Gud, et uafhængigt, ukrænkeligt, evigt væsen, dog uadskilleligt fra Gud og Skaberen og energetisk forbundet med alt andet i eksistens. Alle personligheder har evnen til at manifestere perfekt helbred, kærlige relationer, tilfredsstillende bestræbelser, ædle formål, fremgang og opnåelse af mål. Sjæle i tredje tæthedsgradsverdener er endnu ikke bevidst klar over dette.

Hver enkelt personlighed er også en del af dens kumulative sjæl, eller oversjæl, som er kombinationen af alle dens personligheder og dens samlede viden og oplevelser.

Kære, I er mere end jeres intelligens, karakter, personlighed, bedrifter, modgange, følelser, fornemmelser, inspirationer, ideer, ihærdighed og udholdenhed. I er sandelig alle disse ting og det er, hvad I tænker om jer selv og hvordan familie, venner, kolleger og andre tænker om jer.

Det gør vi også, men vi kender jer også, som den sjæl, I er - et skatkammer af viden og gammel visdom og manifestereren af hvad end I ønsker at samskabe.

Elskede familie, alle lysvæsner i dette univers ærer jeres urokkelighed i jeres vitale mission på Jorden og støtter jer med ubetinget kærlighed.

______________________________________

KÆRLIGHED og FRED

Suzanne Ward
Website: The Matthew Books
E-mail: suzy@matthewbooks.com

[Note fra Suzy: Hvis I lægger disse budskaber op på andre sider eller sociale medier - og det er en smuk måde at dele disse informationer på - så inkluder venligst dato, mit navn og www.matthewbooks.com. Tak.]

Send venligst kommentarer og spørgsmål til suzy@matthewbooks.com.

Nyd kapitler af Matthew, fortæl mig om Himlen på Matthew Books YouTube kanal

Alle budskaber fra december 2003 til dato er arkiveret på www.matthewbooks.com. Vær venlig at dele dem.

Matthew Books YouTube kanal.

[I kan også læse om emner og prøvekapitler af Matthew, Tell Me about Heaven (Matthew, fortæl mig om Himlen), Revelations for a New Era (Afsløringer for en ny æra), Illuminations for a New Era (Illuminationer for en ny æra), Voices of the Universe (Universets stemmer) og Earth’s Golden Age (Jordens Gyldne Tidsalder). Der er uddrag af min lille bog også Amusing to Profound – My Conversations with Animals (Underholdende til dybsindig - mine samtaler med dyr). I Bookshop, kan I bestille trykte bøger eller e-bøger.]


Oversættelse: Margit


MATTHEW PÅ DANSK:

Er du interesseret... find alle de gamle oversættelser fra Matthew, for at få mere indblik i emnerne og materialet.

2009-2020:
Se beskederne under "SUZY WARD" (yderst til venstre på siden).
http://www.galacticchannelings.com/dansk/index.html

2003-2008:
Endnu ældre beskeder, med mange interessante emner, kan du se her på den gamle Matthew side ➡ https://goo.gl/sdtcgJ

ORDLISTE:
Beskrivelse af mange af de vigtigste begreber i Matthews beskeder.
https://bit.ly/2CigGjE

OBS: Billederne virker ikke på den gamle side (kun tekst).






< previous message | next message >


Share |



Donations for our translators team are received in gratitude Thank You!!


Much information from the channelings, and from many other sources,
is brought together on our other website:

TheGreaterPicture.com




Galactic Channelings

Create Your Badge