Home > > Mike Quinsey - SaLuSa, 4. september 2015

Mike Quinsey - SaLuSa, 4. september 2015

Kære Alle, sikke en tid, I har, da de meddelelser, I nu modtager, synes at have en generel enighed om, hvad der snart kommer. Denne måned er et vendepunkt, uanset hvad der sker, da de indkommende energier i større eller mindre grad vil påvirke alle sjæle. Faktisk har den allerede gjort sin tilstedeværelse mærkbar ved at berøre jeres bevidsthed med det resultat, at mange mærker ændringerne inde i sig selv. De højere energier bringer kærlighed og i sidste ende en fred, som I kun kortvarigt har kendt i jeres nuværende dimension. De entiteter på jeres Jord, der ikke kan hæve deres vibrationer, vil blive guidet til et passende niveau, som passer til deres behov. Enhver sjæl vil befinde sig på det rette niveau for deres fremtidige behov og alle ting vil nøjagtig være, som de skal være.

Det er tiden, hvor sandheden gradvist vil bryde frem, indtil det bliver et crescendo af oplysninger, der vil gøre jer ør i hovedet. Der er så meget, der er blevet præsenteret for jer som "sandhed", selv om det langt fra er det og havde til formål at holde jer i kløerne på de mørke. Faktisk har det været meget succesfuldt, men med de ekspanderende niveauer af bevidsthed, kan det ikke længere forhindre sandheden i at blive kendt. Det betyder, at I ikke længere automatisk accepterer, hvad der serveres for jer og er mere kræsne og stiller spørgsmål. Samtidig træder mange lysarbejdere nu frem for at dele deres viden med jer. Sandheden kan ikke længere skjules for jer og mens I forbereder jer på at tage aktivt del i den Nye Tidsalder, giver mange kyndige sjæle sig til kende.

Mens fremtiden endnu skal afsløres, vil det synes for jer, at total forvirring hersker overalt omkring jer. Det vil fortsætte et stykke tid, men når først de mørkes aktiviteter bliver holdt i kort snor, vil de ikke længere være i stand til at diktere jer eller at blande sig. Den Nye Tidsalders ændringer vil i sandhed starte og meget snart vil I se fordelene komme i hurtig rækkefølge. I må huske, at vi ikke er afhængige af jeres viden, men er nået meget længere end jeres nuværende niveauer. Men I er godt på vej, da I i nogle år nu har nydt godt af fremskridt, der er en følge af nye teknologier, der er kommet gennem os eller taget fra andre end jeres egne kilder.

I befinder jer i spændende tider, der vil løfte jer ud af de lavere vibrationer og I kan drage fordel af nye opfindelser og eksisterende teknologier, der har været skjult for jer. Jeres behov vil blive fuldt dækket og endelig vil I have så meget tid til jer selv, uden nødvendigheden for at give så meget af jer selv blot at have et udbytterigt liv. De mørke ønskede aldrig, at I skulle være uafhængige og deres lumske planer har med vilje holdt jer som slaver af jeres arbejde og pengesystemet. Alt det vil ændre sig til sin tid, men de mest trængende skal først løftes ud af fattigdom og nød. Det synes at være en vældig opgave, men med vores hjælp vil I være helt og fuldstændigt overrasket over, hvor hurtigt det kan gennemføres.

Folk må være parate til at ændre sig til det bedre og ulejligheden vil være det hele værd. I vil i sidste ende nyde jeres egne interesser og være uafhængige, når dagene med at give så meget af jeres tid blot at sørge for livsfornødenheder vil ændre sig. I vil have mere end rigelig tid til at forfølge jeres egne interesser og driste jer til forskellige dele af Jorden for at nyde en hvilket som helst fritidsbeskæftigelse. Vær forvisset om, at fremtiden er sikker, hvad angår disse spørgsmål og Gud har bestemt, at det skal være så. Krige og enhver form for aggression vil forsvinde og folk vil leve sammen i lykke og harmoni. Når varig fred er etableret, vil jeres venner i Rummet tage mere kontakt og I vil nyde at være sammen om aktiviteter med dem. Det vil snart være tid til at møde andre civilisationer, som også ønsker at dele deres viden med jer og nogle befinder sig allerede i jeres Solsystem og venter på det rigtige tidspunkt til åbent at præsentere sig selv.

Individuelt er jeres vigtigste udfordring at være fokuseret på Lyset og ikke blive distraheret af det, der sker omkring jer. Der vil være distraktioner og falske oplysninger vil bugne, da dem, der frygter ændringerne, klamrer sig desperat til, hvad de kender og føler sig trygge ved. Samtidig vil flere fakta dog komme frem i lyset om, hvordan I er blevet manipuleret med af de mørke. Imidlertid kan flere af jer nu se klart gennem de løgne, der er blevet jer fortalt og er selv klar til at vågne til sandheden. Det vil sprede sig som en steppebrand, hovedsageligt mundtligt, indtil Pressen og andre kilder er tvunget til at berette om de forandringer, der finder sted. Sandheden vil lyde rigtig, fordi I intuitivt ved, hvad I kan acceptere og meget vil være overraskende for jer og også velkomment, da det vil være til gavn for Alle. Vær imidlertid rede til at finde vej gennem mængden af de ??oplysninger, som vil blive præsenteret for jer.

Når I ser tilbage, vil I indse, at der har været en bevidst plan med at oplyse jer, der har taget mange år, inden den bar frugt. Det har taget lang tid at give tid til dem, der har haft brug for meget mere hjælp til at bryde ud af de lænker, der har holdt dem tilbage. Oprindeligt kom alle sjæle til Jorden fra et højt niveau, og da de sænkede sig ned i de lavere vibrationer, mistede de deres kontakt med Lyset. I får derfor al mulig hjælp til at huske, hvem I virkelig er og at gøre jeres tilbagevenden til Lyset så let som mulig. Jeres guider vil hjælpe jer på vej, så henvend jer til dem, hvis I har brug for deres hjælp. Vi kan også hjælpe, da vi overvåger udviklingen for at sikre jeres succes og hjælpe jer sikkert gennem denne periode. Der er så meget at se frem til, der vil begejstre jer og gør enhver anstrengelse, I har foretaget jer, det hele umagen værd.

I står nu over for nogle interessante udviklinger, der vil være begyndelsen på ??mange spændende forandringer og lader ingen tvivl tilbage om, at den Nye Tidsalder virkelig er i gang. I stiger op med Moder Jord, der har sin egen Opstigning at tage sig af og ser frem til at bære jer op med sig. Jeres positive handlinger vil hjælpe til at fremskynde begivenheder og i sidste ende er det de kollektive vibrationer på jorden, der vil afgøre, hvornår I stiger op. I er kommet en lang vej for at nå denne vigtige tid i jeres udvikling og følelsen af fuldendelse er voksende, da alle sjæle har mulighed for at løfte sig op. I kan hjælpe hinanden gennem de mere udfordrende tider ved at holde frygten på afstand, da resultatet er sikret og vil føre jer tilbage til Lyset.

Jeg er SaLuSa fra Sirius og kun én af de mange Rumvenner, der følger jeres fremskridt og hvor det er muligt guider jer mod jeres forudbestemte succes. Med tiden vil I slutte jer til os som ligeværdige og vi vil nyde at gå ind i universet og dele mange eventyr. Men når I endnu engang igen er helt af Lyset, skal I bestemme, hvor rejsen går hen, da det vil være jeres valg. Tænk stort, Kære Alle, da I er bestemt til helt at vende tilbage til Lyset.

Tak, SaLuSa.
Mike Quinsey.
Website: Tree of the Golden Light
Oversættelse: Margit Villumsen




Share |